Empire-Stil og Historicisme 1804 - 1880

Med proklamationen af det franske imperium under Napoleon i 1804 genfødtes den parisiske luksus handel. Især juveler-handel var populært. Det gjaldt både ”joailliers” som arbejdede med ædelstene og ”bijouteriers” som benyttede mere beskedne materialer. Væk var revolutionens foragt for statussymboler.

Napoleon og Josephine lod kronjuveler fra de tidligere franske konger genindsætte i den neo-klassiske stil og skabte derved en forbindelse til de græske og romerske imperier for at understrege deres imperiale status. De genindførte den opulente ornamentering ved hoffet. Republikken fik sin helt egen ekstravagante, omend midlertidige, afløser.

Empirestilens naturalistiske former såsom romantiske blomster, kejserlige laurbærkranse, hvedestrå, naturalistiske sommerfugle og romerske vinstokke forblev populære langt ind i anden halvdel af 1800-tallet ligesom den genoplivede stil fra middelalder og renæssance sås ved de storslåede kostumeballer i Paris og London. 1800-tallet var for alvor blevet stiltolerancens århundrede, hvor opdagelse og genopdagelse af fortidige civilisationer og samtidige fjerne verdener åbnede for et hav af kilder.




Illustration herover: Napoleon på Nilen
Illustration på forrige side: Napoleon Bonaparte


 

preload spinner