Ny Opdagelse i Jelling

2 ting er uafklaret i vores vikingetid: Formålet med vikingeborgene og med Jelling.

Hvad var borgenes formål? Trelleborg, Aggersborg og Fyrkat? Var de værn mod indre fjender? Næppe, da ingen fund støtter dette. Det gælder også teorien om, at de skulle være et værn mod ydre fjender.

Illustration øverst til højre: Harald blåtand.

Heller ikke den romantiske forestilling om, at det var træningslejre før togterne til England holder.

Derfor gættes mere beskedent på, at de nok har haft administrative formål.

Jelling har længe konkurreret om en plads i historien som Danmarks magtcentrum i vikingetiden.

Fund har dog ikke overbevisende kunne sandsynliggøre dette. Nu viser nye fund at Jelling var andet og mere end Gorm og Thyras gravhøje.



Illustration herover: Hedeby. En driftig handelsby før Jelling.

Ifølge seniorforsker ved Nationalmuseet, Anne Pedersen, tyder de nye fund af stolpehuller på at der har været hustomter i stil med dem, der er fundet i ringborgene Trelleborg og Fyrkat. De seneste dage (juni 2010) har arkæologerne afdækket tre aflange hustomter. Der er ingen organiske rester tilbage af husene, så de kan ikke tidsfæstes med kulstof 14-analyser eller lignende.



Illustration herover: Indenfor vikingeborgen Fyrkats palisademur.

Måske har der atltså været enten en militær forlægning, et administrativt center eller andet i større stil samlet på stedet i den sidste del af vikingetiden (omkring 800-1000). "Vi må nu gå ud fra, at der er foregået andet i Jelling end bare opførelsen af de to høje," siger Anne Pedersen.

I 2006 fandt arkæologerne spor af en palisademur omkring gravhøjene, men der er endnu ikke fundet så mange bygninger som ved ringborgene. Derfor kan der foreløbig kun gættes om, hvad bygningerne i Jelling har været brugt til. Længe har man søgt efter smykker mv. som vidnesbyrd om handel og udviklet håndværk, men arkæologerne har ikke fundet meget.



Illustration herover: Hornelundsspænderne. Guldfund fra Hornelund.

Der blev fundet to dragtspænder og en armring i skatten der befandt sig i nærheden af Varde. Spænderne er gjort i Danmark og er i en så udsøgt teknik, at de i dag ville være meget vanskelige at gøre efter selv med moderne værktøj. De er de fineste fra Danmarks vikingetid og stammer fra omkring Harald Blåtands tid.

Spændernes relief er udhamret over en matrice, og de er dekoreret med filigrantråde og granulationskorn. Bladrankemotivet og vinløvet er typisk for kristen kunst. Det er især de skandinaviske dyrehovedmotiver på det ene spænde der peger på en dansk guldsmed og tiden omkring sidste halvdel af 10. årh.

Lokalpatriotismen får nu trut i trompeten, fordi der kan lægges flere brikker til teorien om, at Jelling har haft en rigtig kongsgård, med konge og det hele. Jellinghøjenes fader og Gorms og Thyras søn, Harald Blåtand (cirka 940-986), kan have boet der. So much for Kongsgården i Lejre, Tissøe mv.



Illustration herover: Vikingebroen i Ravning

Rizau refererer at fundene af hustomterne placerer Jelling på det daværende danmarkskort som et regulært aktivitetscenter i forlængelse af den flere hundrede meter lange og nærtliggende Ravningbro over Vejle Ådal og på linje med Trelleborg og Fyrkat. De nylige fund i Jelling bestyrker arkæologerne i antagelser om, at vikingerne har haft et stort organisationstalent og høj teknisk viden.

"Det vidner måske også om, at kongemagten har haft en høj ambition," siger Anne Pedersen om det samlede billede af Jelling og ringborgene.

Arkæologerne graver videre til august (2010) og håber at finde flere hustomter og få mere sikker viden.
preload spinner