Bastet, den ægyptiske kattegudinde
Bast og senere Bastet var kattegudinden i den gamle ægyptiske mytologi. Oprindeligt blev hun afbildet som en løve, men blev senere en kat. Bast var blandt andet gudinde for beskyttelse, frugtbarhed og hjemmet.
Fra Gamle Rige og frem blev hun dog også tilbedt i Memphis, hvor hun blev associeret med den lokale gudinde Sekhmet/Sakhmet, som også var afbildet som en løvinde. Katte blev ofte mumificeret og begravet i deres egne katteformede kister. Når en katteejer døde, blev denne sat ved siden af en mumificerede kat.
Bastets natur ændres efter domesticering af katten ca. 1500 f.Kr. Hun dyrkedes af kulte på Bubastis i Nil-deltaet og i Memphis. I den sene og ptolemæiske periode, blev store kirkegårde med mumificerede katte oprettet begge steder, og tusindvis af bronze statuetter af gudinden blev deponeret som offergaver. Bastet er repræsenteret som en løvinde eller en kvinde med en kats hoved, som regel bærer hun en pose, en brystplade, og en sistrum (rangle). Romerne bragte senere kulten til Italien.
Mere end 300.000 mumificerede katte er fundet. Herodot skriver, at når en kat i familien dør, barberede egyptere deres øjenbryn og kattens krop blev balsameret. Huskatten mumificeredes og blev hædret med en anstændig begravelse.
Katte blev først tæmmet i det gamle Egypten. Det betyder, at alle katte var vilde indtil egypterne begyndte at dele deres hjem med dem. Det skete for over 6000 år siden, selvom den først blev tam ca. 1.500 f.Kr. Alle vores katte i dag nedstammer fra de egyptiske vildkatte.
Egypterne elskede deres katte, og anså dem for at være beskyttere af huset. De fleste katte har ikke navne. De blev bare kaldt Ta-Mieuw, eller "The Meower", af respekt for deres privatliv. Egypterne troede et navn var magisk.
Katte var så forkælet i Egypten, at nogle endda bar smykker, som øreringe. Det gjorde katteejerne også, og vores øreringe er inspireret af denne skik.
Fra Gamle Rige og frem blev hun dog også tilbedt i Memphis, hvor hun blev associeret med den lokale gudinde Sekhmet/Sakhmet, som også var afbildet som en løvinde. Katte blev ofte mumificeret og begravet i deres egne katteformede kister. Når en katteejer døde, blev denne sat ved siden af en mumificerede kat.
Bastets natur ændres efter domesticering af katten ca. 1500 f.Kr. Hun dyrkedes af kulte på Bubastis i Nil-deltaet og i Memphis. I den sene og ptolemæiske periode, blev store kirkegårde med mumificerede katte oprettet begge steder, og tusindvis af bronze statuetter af gudinden blev deponeret som offergaver. Bastet er repræsenteret som en løvinde eller en kvinde med en kats hoved, som regel bærer hun en pose, en brystplade, og en sistrum (rangle). Romerne bragte senere kulten til Italien.
Mere end 300.000 mumificerede katte er fundet. Herodot skriver, at når en kat i familien dør, barberede egyptere deres øjenbryn og kattens krop blev balsameret. Huskatten mumificeredes og blev hædret med en anstændig begravelse.
Katte blev først tæmmet i det gamle Egypten. Det betyder, at alle katte var vilde indtil egypterne begyndte at dele deres hjem med dem. Det skete for over 6000 år siden, selvom den først blev tam ca. 1.500 f.Kr. Alle vores katte i dag nedstammer fra de egyptiske vildkatte.
Egypterne elskede deres katte, og anså dem for at være beskyttere af huset. De fleste katte har ikke navne. De blev bare kaldt Ta-Mieuw, eller "The Meower", af respekt for deres privatliv. Egypterne troede et navn var magisk.
Katte var så forkælet i Egypten, at nogle endda bar smykker, som øreringe. Det gjorde katteejerne også, og vores øreringe er inspireret af denne skik.
