Smykkefremstilling i Ægypten
Dette er Museum jewellerys nyhedsbrev for november måned 2007
Nyhedsbrevet handler om Metalproduktion og smykkefremstilling i Faraonernes Ægypten.
I artiklen finder du links, der er markeret med understreget skrift. Hvis du klikker på disse link, finder du illustrationer til nyhedsbrevet
Nyhedsbrevet handler også om skarabæens symbolske og religiøse betydning i det gamle Ægypten. Museum Jewellery har fået nye smykker hjem. Blandt nyhederne er en ægyptisk halskæde og øreringe med originale scarabæ motiver fra det gamle ægypten. Du kan se disse smykker ved at klikke på ovenstående tekstlinks.
Vi håber af du vil få stor fornøjelse af nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
Jakob Bloch Ehlers & Anders Holm.
NYHEDSBREV NR. 2 - METALFREMSTILLING OG SMYKKEPRODUKTION I FARAONERNES ÆGYPTEN
Ægyptens håndværkserhverv blev stærkt specialiseret i det Gamle Rige (2707 f.Kr. - 2170 f.Kr.). Fordelingen af arbejdet i produktionsprocessen er et vigtigt fingerpeg for den økonomiske udvikling i et samfund. Ægyptens civilisation var en af de allerførste, der indså nødvendigheden af en organiseret arbejdsdeling, hvis faraonerne skulle udvikle deres magt og rigdom. "Kun arbejdsfordelingen gjorde en væsentlig produktionsstigning muligt uden vidtrækkende, tekniske forbedringer." (Ægypten; Faraonernes Verden af R.Schulz og M.Seidel, Tandem Verlag, 2004, red.).
Arbejdet som smed har været en vigtig profession i de fleste tidlige kulturer. På en frise fra Merekulas grav (Gamle Rige, 6. dynasti, ca. 2330 f.Kr.) i Sakkara ses seks metalarbejdere puste luft i en smededigel gennem lange rør for at få temperaturen til at stige. Det smeltede metal ses derefter hældt i forme, og blive afstøbt af smedene til alle mulige forskellige genstande. Redskaber og våben, beholdere og smykker samt brugsgenstande af alle slags blev fremstillet på denne måde i store mængder. I feltfrisens arbejderscene er vist nogle færdige metalbeholdere.
De Ægyptiske smykkekopier hos Museum Jewellery viser en yderligere specialisering i detaljearbejde samt bearbejdning og indfatning af stene. Dette arbejde blev ligesom øvrige arbejder udført under stor kontrol. Kontrol med fordelingen af materialer på den ene side og med arbejdspræstationer på den anden var to af de vigtigste opgaver i administrationen i det gamle Ægypten.
Det illustreres tydeligt på ovenstående Vægmaleri fra Ipukis grav i Vest-Theben (TT 181), der stammer fra Det Nye Rige, 18. dynasti, ca. 1380 f.Kr. Her beskrives en scene som foregår i faraos skatkammer. En skriver overvåger vejningen af sølv- og guldringe. Ikke kun kostbare metaller, men også andre materialer og ting blev registreret med største omhu. Én skriver var ansvarlig for uddelingen af materialer til arbejderne, en anden overvågede selve arbejdet, og en tredje noterede afleveringen af de færdige produkter. Også værktøjer blev nøje registreret, udleveret og afleveret.
Mange ægyptiske smykker var amuletter. Mange af originalerne og inspirationer til Museum Jewellerys kollektion af kopismykker er hentet fra ægyptiske samlinger, hvor fundene stammer fra grave og mumier. Udover keramiske perler fandt man ofte smykker som var lagt ind imellem de bandager der omsvøber mumierne. Og vi ved fra indskrifter hvorfor de var lagt der. Præsterne fremsagde bønner, som især havde til formål, at indgyde disse amuletter og talismaner magisk kraft. De materialer som amuletterne var lavet af, gav dem speciel symbolsk kraft. Guld forbindes med dagtimerne (solen), sølv med natten, turkis med daghimlen og lapis lazuli med nattehimlen.
Skarabæen var langt den vigtigste amulet (bille i keramik, sten eller metal), da den havde forbindelse med hjertet og blev lagt på brystet. På undersiden af den fandtes der en formaning til hjertet om ikke at tale ondt om dets ejer ved dommen over de døde i Osiris' hal. Disse kaldes hjerteskarabæer. Traditionen kendes fra Dødebogen og på bagsiden af en hjerteskarabæ fra general Djehutis mumie i Sakkara (Ny Rige, 18. dynasti, ca. 1450 f.Kr.) (foto nr. ...) har man fundet et direkte afskrift fra Dødebogen (kapitel 30B).
Ifølge gammel ægyptisk tro var hjertet sæde for forstand og viden. Nævnte afskrift sikrer som sagt, at hjertet ikke taler nedsættende om dets ejermand under dommen over den døde. Djerhutis hjerteskarabæ er en af de fineste af sin art og befinder sig i Riijksmuseum van Oudheden i Leiden.
Skarabæen har en stor betydning i ægyptens mytologi. Ægypterne har undret sig over, at den lille bille (gødningebillen), som jo findes overalt i naturen, rullede en kugle af gødning og henlagde den i et hul. Efter nogen tid har de set, at den kom frem om dagen og gentage processen. Konklusionen måtte være, at billen havde en særlig livgivende kraft og det nok var sådan en som hjalp solen op på himlen om morgenen ved at skubbe den som gødningekuglen. Billen, som lever under jorden, syntes at genopstå hver dag ved middagstid, når den kom til overfladen for at flyve afsted. Skarabæen blev symbol på genopstandelsen og evigt liv. Solen er rund og livgivende for alt. Symbolikken er ikke fjern. På himlen overtoges solen af falken Horus, som fragtede solen til skibet, der herefter førte solen gennem døderiget i underverdenen for igen at opstå ved hjælp af billen.
For at mindes specielle begivenheder, blev et segl skåret i form af en skarabæ med dato og begivenhed graveret på dens ryg.
*************************
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev med artikler om historien bag smykkerne og med vores månedlige tilbud.
Quiz og Vind Vikingesmykker for 1.000 kr.
*************************
Ægyptisk Halskæde med Skarabæ Motiver
Ægyptiske Øreringe med Skarabæmotiver
Nye smykker
Ægyptiske smykker
Museum Jewellery
Nyhedsbrevet handler om Metalproduktion og smykkefremstilling i Faraonernes Ægypten.
I artiklen finder du links, der er markeret med understreget skrift. Hvis du klikker på disse link, finder du illustrationer til nyhedsbrevet
Nyhedsbrevet handler også om skarabæens symbolske og religiøse betydning i det gamle Ægypten. Museum Jewellery har fået nye smykker hjem. Blandt nyhederne er en ægyptisk halskæde og øreringe med originale scarabæ motiver fra det gamle ægypten. Du kan se disse smykker ved at klikke på ovenstående tekstlinks.
Vi håber af du vil få stor fornøjelse af nyhedsbrevet.
Med venlig hilsen
Jakob Bloch Ehlers & Anders Holm.
NYHEDSBREV NR. 2 - METALFREMSTILLING OG SMYKKEPRODUKTION I FARAONERNES ÆGYPTEN
Ægyptens håndværkserhverv blev stærkt specialiseret i det Gamle Rige (2707 f.Kr. - 2170 f.Kr.). Fordelingen af arbejdet i produktionsprocessen er et vigtigt fingerpeg for den økonomiske udvikling i et samfund. Ægyptens civilisation var en af de allerførste, der indså nødvendigheden af en organiseret arbejdsdeling, hvis faraonerne skulle udvikle deres magt og rigdom. "Kun arbejdsfordelingen gjorde en væsentlig produktionsstigning muligt uden vidtrækkende, tekniske forbedringer." (Ægypten; Faraonernes Verden af R.Schulz og M.Seidel, Tandem Verlag, 2004, red.).
Arbejdet som smed har været en vigtig profession i de fleste tidlige kulturer. På en frise fra Merekulas grav (Gamle Rige, 6. dynasti, ca. 2330 f.Kr.) i Sakkara ses seks metalarbejdere puste luft i en smededigel gennem lange rør for at få temperaturen til at stige. Det smeltede metal ses derefter hældt i forme, og blive afstøbt af smedene til alle mulige forskellige genstande. Redskaber og våben, beholdere og smykker samt brugsgenstande af alle slags blev fremstillet på denne måde i store mængder. I feltfrisens arbejderscene er vist nogle færdige metalbeholdere.
De Ægyptiske smykkekopier hos Museum Jewellery viser en yderligere specialisering i detaljearbejde samt bearbejdning og indfatning af stene. Dette arbejde blev ligesom øvrige arbejder udført under stor kontrol. Kontrol med fordelingen af materialer på den ene side og med arbejdspræstationer på den anden var to af de vigtigste opgaver i administrationen i det gamle Ægypten.
Det illustreres tydeligt på ovenstående Vægmaleri fra Ipukis grav i Vest-Theben (TT 181), der stammer fra Det Nye Rige, 18. dynasti, ca. 1380 f.Kr. Her beskrives en scene som foregår i faraos skatkammer. En skriver overvåger vejningen af sølv- og guldringe. Ikke kun kostbare metaller, men også andre materialer og ting blev registreret med største omhu. Én skriver var ansvarlig for uddelingen af materialer til arbejderne, en anden overvågede selve arbejdet, og en tredje noterede afleveringen af de færdige produkter. Også værktøjer blev nøje registreret, udleveret og afleveret.
Mange ægyptiske smykker var amuletter. Mange af originalerne og inspirationer til Museum Jewellerys kollektion af kopismykker er hentet fra ægyptiske samlinger, hvor fundene stammer fra grave og mumier. Udover keramiske perler fandt man ofte smykker som var lagt ind imellem de bandager der omsvøber mumierne. Og vi ved fra indskrifter hvorfor de var lagt der. Præsterne fremsagde bønner, som især havde til formål, at indgyde disse amuletter og talismaner magisk kraft. De materialer som amuletterne var lavet af, gav dem speciel symbolsk kraft. Guld forbindes med dagtimerne (solen), sølv med natten, turkis med daghimlen og lapis lazuli med nattehimlen.
Skarabæen var langt den vigtigste amulet (bille i keramik, sten eller metal), da den havde forbindelse med hjertet og blev lagt på brystet. På undersiden af den fandtes der en formaning til hjertet om ikke at tale ondt om dets ejer ved dommen over de døde i Osiris' hal. Disse kaldes hjerteskarabæer. Traditionen kendes fra Dødebogen og på bagsiden af en hjerteskarabæ fra general Djehutis mumie i Sakkara (Ny Rige, 18. dynasti, ca. 1450 f.Kr.) (foto nr. ...) har man fundet et direkte afskrift fra Dødebogen (kapitel 30B).
Ifølge gammel ægyptisk tro var hjertet sæde for forstand og viden. Nævnte afskrift sikrer som sagt, at hjertet ikke taler nedsættende om dets ejermand under dommen over den døde. Djerhutis hjerteskarabæ er en af de fineste af sin art og befinder sig i Riijksmuseum van Oudheden i Leiden.
Skarabæen har en stor betydning i ægyptens mytologi. Ægypterne har undret sig over, at den lille bille (gødningebillen), som jo findes overalt i naturen, rullede en kugle af gødning og henlagde den i et hul. Efter nogen tid har de set, at den kom frem om dagen og gentage processen. Konklusionen måtte være, at billen havde en særlig livgivende kraft og det nok var sådan en som hjalp solen op på himlen om morgenen ved at skubbe den som gødningekuglen. Billen, som lever under jorden, syntes at genopstå hver dag ved middagstid, når den kom til overfladen for at flyve afsted. Skarabæen blev symbol på genopstandelsen og evigt liv. Solen er rund og livgivende for alt. Symbolikken er ikke fjern. På himlen overtoges solen af falken Horus, som fragtede solen til skibet, der herefter førte solen gennem døderiget i underverdenen for igen at opstå ved hjælp af billen.
For at mindes specielle begivenheder, blev et segl skåret i form af en skarabæ med dato og begivenhed graveret på dens ryg.
*************************
Tilmeld dig til vores nyhedsbrev med artikler om historien bag smykkerne og med vores månedlige tilbud.
Quiz og Vind Vikingesmykker for 1.000 kr.
*************************
Ægyptisk Halskæde med Skarabæ Motiver
Ægyptiske Øreringe med Skarabæmotiver
Nye smykker
Ægyptiske smykker
Museum Jewellery
