Carl Fabergé

Dette er Museum jewellery´s første nyhedsbrev, udsendt 12. august 2007.

Nyhedsbrevet handler om Carl Fabergé og de berømte æg, som han fremstillede til den russiske zar-familie. Mange af de historiske russiske smykker, som vi præsenterer i vores butik, er inspireret af disse æg.

I artiklen nedenfor findes i alt 5 links, der er markeret med understreget skrift. Hvis du klikker på disse link, finder du illustrationer af de Fabergé æg, der er beskrevet i artiklen sammen med en uddybende beskrivelse af æggene.

Vi håber af du vil få stor fornøjelse af vores første nyhedsbrev.

Med venlig hilsen

Anders Holm.


NYHEDSBREV NR. 1 - CARL FABERGÈ

Carl Fabergé blev født i 1846 som søn af en russisk guldsmed. Han blev uddannet i Tyskland og overtog familiens guldsmedeværksted i Skt. Petersborg i 1870.

Påskemorgen 1885 gav Alexander 3. kejserinde Maria Fjodorovna det første æg fra juveleren Carl Fabergés værksted. Og det var det enkleste: Ægget var hvidt, men dets forgyldte indre indeholdt en lille høne af guld. Og inde i den fandtes en model af den russiske kejserkrone, inden i hvilken der hang et rubinæg. (Kejserkronen og rubinægget er idag forsvundet).

Det var starten på en tradition som i stil, håndværksformåen og symbol minder os om monarkiske tilstande og revolution, om sublim forfinelse og en tid i forfald.

Fabergé fabrikerede over 50 påskeæg til den russiske kejserfamilie mellem 1885 og 1916. De umådeligt kostbare æg vidner om den ekstravagance som fyrstehofferne omgav sig med, samtidig med bondestand og arbejderes vilkår blev forringet og armoden voksede. Set på denne baggrund af kontraster er det ikke underligt, at verden blev vidne til den russiske revolution i 1917.

Ufrivilligt kan historien således aflæses på æggene. F.eks. blev finansieringen af adlens overforbrug alt sværere i starten af det 20. årh. og Fabergé sidste æg til Nikolaj 2. i 1916 blev da også kaldt spareægget. Det var Skt. Georg Kors-ægget, gjort i sølv og med det sædvanlige portræt af Nikolaj 2. Det slap ud af Rusland sammen med enkekejserinde Maria.

Fabergés stil pegede tilbage til forgangne moder og traditioner fra rokokko og klassicisme til Victoriatidens afslutning kort efter 1900. Han begrænsede sig ikke til tidens art nouveau. F.eks. henviser Rosenknopægget fra 1895 med dets klassiske guirlander af guld med diamantbesatte samlinger tilbage til 1700-tallets rokokko og det mere romantiske Jubelæumsæg fra 1911 med de mange portrætter er typisk for både nyklassicismen og 1800-tallets romantik.


At de er lavet til den russiske kejserfamilie på et tidspunkt, hvor dynastiet var på den sidste rejse ind i det moderne demokratiske 20. årh. antyder epokens skæbnesvangre arrogance. De repræsenterer på en gang en klasses selvspejling og forherligelse og stor poesi med indlagt legende og uskyldige elementer.

Det illustreres bedst i både gøgeægget fra 1910, hvor gøgen kukker i toppen og Appelsintræsægget fra 1911, hvor et tryk på en af juvelfrugterne på æggets blade udløser en syngene mekanisk fugl, som kommer ud af toppen og basker med vingerne.

Bolsjevikkerne beslaglagde samlingen i 1917 og i 1930'rne solgte Stalin ud af samlingen for at skaffe fremmed valuta. I dag har Kremlmuseet ti æg, den engelske dronning har tre og otte er forsvundet. Resten befinder sig i museer og private samlinger, hvoraf den russiske oliemillionær Viktor Vekselberg i 2004 erhvervede 9 stk. for 600 mio.

*************************

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev med artikler om historien bag smykkerne og med vores månedlige tilbud.

preload spinner

  • Museumssmykker
  • Klosterstræde 14
  • 1157K København
  • Danmark
  • Telefonnr.: 3393 9396 (efter kl. 12.00)
  • Mobil nr.: 27649396
  • E-mail: info@museumssmykker.dk
  • CVR-nummer: 27098347
  • Sitemap