Kristi himmelfart
Billedtekst:
Rembrandt Van Rijn - 'Kristi Himmelfart' (1636). 'Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen',Lukas kap. 24 vers 51
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse påskedag. Denne dag steg han til himmels og blev ophøjet til Guds højre hånd. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.
Kristi himmelfartsdag er altid den 6. torsdag efter Skærtorsdag, og falder derfor på forskellige datoer fra år til år.
"Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders den Almægtiges, højre hånd". Sådan lyder trosbekendelsen. Begivenheden markerer afslutningen på Jesus' liv på jorden. Dvs. at kirken ikke kun fejrer, at menneskebarnet (Guds Søn kaldet af nogle, men ikke ham selv) kom til verden, men også at han forlod den igen. Menneskebarnet måtte forlade jorden, men vendte tilbage som Helligånd (?) i Pinsen.
I tiden mellem Påske og Kristi Himmelfart viste han sig som spøgelse for en række af disciplene ved flere lejligheder.
Ved trosbekendelsen, bedes vi kort sagt om at lade fornuften ligge i skuffen og tro på mirakler, spøgelser og genopstandelse. Det havde været en god ide, hvis vi tog menneskesønnens visdomsord til os, og lod det katolske mirakelmageri hvile i glemsel.
Dog er helligdagen et kært minde, om at vores kultur er rundet af en synkretisme mellem oprindelig folketro og teologisk åndslære, der havde sit magtvælde indtil midten af 1500-tallet i Nordeuropa.
Rembrandt Van Rijn - 'Kristi Himmelfart' (1636). 'Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen',Lukas kap. 24 vers 51
Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi Himmelfart 40 dage efter hans opstandelse påskedag. Denne dag steg han til himmels og blev ophøjet til Guds højre hånd. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er den national helligdag.
Kristi himmelfartsdag er altid den 6. torsdag efter Skærtorsdag, og falder derfor på forskellige datoer fra år til år.
"Opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders den Almægtiges, højre hånd". Sådan lyder trosbekendelsen. Begivenheden markerer afslutningen på Jesus' liv på jorden. Dvs. at kirken ikke kun fejrer, at menneskebarnet (Guds Søn kaldet af nogle, men ikke ham selv) kom til verden, men også at han forlod den igen. Menneskebarnet måtte forlade jorden, men vendte tilbage som Helligånd (?) i Pinsen.
I tiden mellem Påske og Kristi Himmelfart viste han sig som spøgelse for en række af disciplene ved flere lejligheder.
Ved trosbekendelsen, bedes vi kort sagt om at lade fornuften ligge i skuffen og tro på mirakler, spøgelser og genopstandelse. Det havde været en god ide, hvis vi tog menneskesønnens visdomsord til os, og lod det katolske mirakelmageri hvile i glemsel.
Dog er helligdagen et kært minde, om at vores kultur er rundet af en synkretisme mellem oprindelig folketro og teologisk åndslære, der havde sit magtvælde indtil midten af 1500-tallet i Nordeuropa.
