Tudor Smykkerne
Tudor Smykkerne fra Cheapside Skatten i London
I 1912 gravede håndværkere ved Wakefield House på hjørnet af Friday Street og Cheapside i London. De fandt en kiste under guldbrædderne som viste sig at indeholde omkring 230 smykker, stablet i bakker. Boksen tilhørte en guldsmed, og smykkerne var hans værk. Han var ikke leverandør til konger og dronninger, men til rige købmænd og deres koner.
Indholdet i skatten er det største fund af smykker fra 1500- og 1600-tallet. Moden var dog den samme som fandtes hos det kongelige hof blandt tudorerne i 1500-tallet hvilket ses på de mange samtidige malerier af Henrik d. VIII og hans koner.
Overdådigheden ved hans hof er desuden detaljeret beskrevet af venetianske gesandter som han ville imponere. Fx kendes de tavleslebne mørkerøde stene og den hvide emalje som kombineredes med guld, fra hans tid. Stilen i skattens øvrige smykker er dog hovedsageligt elisabetiansk og jacobinsk.
Illustration øverst til højre: Henrik VIII med sit hof. De fundne smykker var ganske vist ikke bestemt for det engelske hof, men til den velhavende og mere beskedne købmandsstand.
Derimod skabte Tudorerne, under bl.a. Henrik VIII, en smykkemode som varede langt ind i det næste århundrede, dvs. 1600-tallet. Deres dragter og blottede hud var oversået med perler og juveler slebet og indfattet i tidens mode som anes på maleriet.
Illustration herover: Kopi af armbånd inspireret fra samlingen i Museum of London. Tavleslebne granater og emaljerede blomster. Smykket kan købes her. Matchende øreringe kan købes her.
Tilmeldte til Museum Jewellery´s nyhedsbrev kan købe smykkerne med 30 pct. rabat indtil 28. september 2010 ved at klikke her.
Guldsmedelauget i London krævede, at juvelerer og guldsmede kun benyttede dyrebare ædelstene og metaller. Dette hindrede imidlertidigt ikke anvendelsen af glas og uædle metaller.
Men Cheapside-juveleren var dog tro mod sit håndværk og ingen af de benyttede stene eller perler var falske. Stenene omfatter smaragder fra Brasilien, iolites og rubiner fra Indien, lapis og turkis fra Persien og Amethyst, granater og perler fra de europæiske centre for handel.
Illustration herover: The Cheapside Hoard fra 1500- 1600-tallet, London
Den interessante stenslibning
Stenene er lige så forskellige som de genstande, de pryder. Der er den grundlæggende cabochonslibning (glat rundet), som var den mest almindelige slebne sten siden middelalder og renæssance (1400 - 1560). Og der er den tavle-slebne sten (som vores øreringe og armbånd), der i sin facetslibning, var det første grundlæggende raffinement hen mod brilliantslibningen opfundet af renæssancens guldsmede.
Men skatten indeholdt også rosenslebne og stjerne-slebne sten. Disse mangefacetterede stene antages for at være udviklet omkring 1640 af den berømte kardinal Mazarin i Frankrig (se vores nyhedsbrev om slibningens historie her). Han var optaget af diamantslibninger, der kunne reflektere lyset optimalt og lagde grunden til brilliantslibningen, som først blev perfektioneret i det 20. århundrede.
Illustration herover: Henrik VIII som ung. Bemærk de tavleslebne grønne smaragder i kæden over brøstet. Tavleslib er rektangulært og en nyskabelse. Maleriet hænger på the National Portrait gallery.
Tudor emaljen
Metallet der benyttedes i Tudorperioden, var som ofte guld, dækket med emalje, så at guldet blev et supplement til emaljen i stedet for, at være selve smykket. Emaljen udgør en væsentlig del af skattens smykker og afspejler emaljemoden som den havde været gældende i århundreder før og lå i små og store serier.
Øreringene herover og det ovenfor omtalte armbånd afspejler moden fra slutningen af den klassiske Tudor periode (16. Århundrede) med små mellemled i hvid emalje og med blomstermotiv. Både Henrik VIII og Anna Boleyn samt adel og borgere bar emaljerede smykker, skønt sidstnævnte brugte det oftere. De mest yndede emaljefarver var hvid, sort, blå, grøn og orange.
Øreringene kan købes her.
Illustration herover: Anna von Kleve, 1515-1557, gift med Henrik VIII. Rosetterne omkring kraven anes som hvide emaljerede blomster. Vores kopier fra Cheapside skatten har samme mode og materiale.
I 1912 gravede håndværkere ved Wakefield House på hjørnet af Friday Street og Cheapside i London. De fandt en kiste under guldbrædderne som viste sig at indeholde omkring 230 smykker, stablet i bakker. Boksen tilhørte en guldsmed, og smykkerne var hans værk. Han var ikke leverandør til konger og dronninger, men til rige købmænd og deres koner.
Indholdet i skatten er det største fund af smykker fra 1500- og 1600-tallet. Moden var dog den samme som fandtes hos det kongelige hof blandt tudorerne i 1500-tallet hvilket ses på de mange samtidige malerier af Henrik d. VIII og hans koner.
Overdådigheden ved hans hof er desuden detaljeret beskrevet af venetianske gesandter som han ville imponere. Fx kendes de tavleslebne mørkerøde stene og den hvide emalje som kombineredes med guld, fra hans tid. Stilen i skattens øvrige smykker er dog hovedsageligt elisabetiansk og jacobinsk.
Illustration øverst til højre: Henrik VIII med sit hof. De fundne smykker var ganske vist ikke bestemt for det engelske hof, men til den velhavende og mere beskedne købmandsstand.
Derimod skabte Tudorerne, under bl.a. Henrik VIII, en smykkemode som varede langt ind i det næste århundrede, dvs. 1600-tallet. Deres dragter og blottede hud var oversået med perler og juveler slebet og indfattet i tidens mode som anes på maleriet.
Illustration herover: Kopi af armbånd inspireret fra samlingen i Museum of London. Tavleslebne granater og emaljerede blomster. Smykket kan købes her. Matchende øreringe kan købes her.
Tilmeldte til Museum Jewellery´s nyhedsbrev kan købe smykkerne med 30 pct. rabat indtil 28. september 2010 ved at klikke her.
Guldsmedelauget i London krævede, at juvelerer og guldsmede kun benyttede dyrebare ædelstene og metaller. Dette hindrede imidlertidigt ikke anvendelsen af glas og uædle metaller.
Men Cheapside-juveleren var dog tro mod sit håndværk og ingen af de benyttede stene eller perler var falske. Stenene omfatter smaragder fra Brasilien, iolites og rubiner fra Indien, lapis og turkis fra Persien og Amethyst, granater og perler fra de europæiske centre for handel.
Illustration herover: The Cheapside Hoard fra 1500- 1600-tallet, London
Den interessante stenslibning
Stenene er lige så forskellige som de genstande, de pryder. Der er den grundlæggende cabochonslibning (glat rundet), som var den mest almindelige slebne sten siden middelalder og renæssance (1400 - 1560). Og der er den tavle-slebne sten (som vores øreringe og armbånd), der i sin facetslibning, var det første grundlæggende raffinement hen mod brilliantslibningen opfundet af renæssancens guldsmede.
Men skatten indeholdt også rosenslebne og stjerne-slebne sten. Disse mangefacetterede stene antages for at være udviklet omkring 1640 af den berømte kardinal Mazarin i Frankrig (se vores nyhedsbrev om slibningens historie her). Han var optaget af diamantslibninger, der kunne reflektere lyset optimalt og lagde grunden til brilliantslibningen, som først blev perfektioneret i det 20. århundrede.
Illustration herover: Henrik VIII som ung. Bemærk de tavleslebne grønne smaragder i kæden over brøstet. Tavleslib er rektangulært og en nyskabelse. Maleriet hænger på the National Portrait gallery.
Tudor emaljen
Metallet der benyttedes i Tudorperioden, var som ofte guld, dækket med emalje, så at guldet blev et supplement til emaljen i stedet for, at være selve smykket. Emaljen udgør en væsentlig del af skattens smykker og afspejler emaljemoden som den havde været gældende i århundreder før og lå i små og store serier.
Øreringene herover og det ovenfor omtalte armbånd afspejler moden fra slutningen af den klassiske Tudor periode (16. Århundrede) med små mellemled i hvid emalje og med blomstermotiv. Både Henrik VIII og Anna Boleyn samt adel og borgere bar emaljerede smykker, skønt sidstnævnte brugte det oftere. De mest yndede emaljefarver var hvid, sort, blå, grøn og orange.
Øreringene kan købes her.
Illustration herover: Anna von Kleve, 1515-1557, gift med Henrik VIII. Rosetterne omkring kraven anes som hvide emaljerede blomster. Vores kopier fra Cheapside skatten har samme mode og materiale.
