Peter den Store
Foto: Vinterpaladset
St Petersborg
Konger bygger borge, kejsere bygger byer. Peter den Store byggede St. Petersborg og den er et monument over zarens og adlens evne, til at udtrække et overskud fra undersåtterne, som til gengæld måtte lide, sulte, kæmpe og dø i mange udmattende krige. Oplysningstidens fornuft strakte sig ikke til menneskelig empati.
Peter den Store (1672-1725), zar og siden kejser af Rusland, blev født i Moskva som søn af Aleksej Mikhailovitj Romanov. Han blev kronet til zar af Rusland den d. 27. april 1682 kun 10 år gammel.
Peter blev enehersker, da Ivan døde i 1696. Han var meget opsat på at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterede de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til Rusland. Selv aflagde han flere besøg i Europa og besøgte København i 1716 i forbindelse med et planlagt dansk-russisk invasion i Skåne.
Peters første krig var mod Tyrkiet for at opnå adgang til Sortehavet og for første gang vandt en russisk flåde et slag. Peters største ambition var at skaffe Rusland adgang til Østersøen og i 1700 indledte han Den store Nordiske Krig mod Sverige. Krigen varede i 21 år. Efter flere nederlag lykkedes det ham at reorganisere hæren og de svenske besiddelser i Baltikum blev til sidst erobret. Vendepunktet blev sejren ved Poltava. I de følgende år deltog russiske hære i kampene i Nordtyskland, og landets fremgang vakte både opsigt og bekymring i Vesteuropa.
I 1703 grundlagde Peter St. Petersborg ved Neva-flodens munding. St Petersborg udviklede sig hurtigt til en driftig havneby, og i 1712 flyttede Peter hovedstaden hertil fra Moskva.
Zaren ville bygge en havneby, der kunne give Rusland adgang til det moderne Vesteuropa, som han beundrede højt. Varer, viden og nye ideer skulle strømme til og modernisere det slumrende moderland.
Peter den Store opkaldte den nye havneby efter sin skytshelgen. På rejser i Europa havde han set Venedigs paladser, Amsterdams kanaler og Frankrigs pragthaver, og Skt. Petersborg skulle modelleres efter hans vestlige inspiration. Han pålagde tvangsforflyttede adelige at opføre imposante paladser langs byens kanaler, og Peters efterfølgere befalede opførelsen af det mest storslåede af dem alle, Vinterpaladset.
Det enorme palads ved flodbredden var hjem for zarfamilien i næsten 200 år. Herfra styrede de enevældige herskere deres rige, der strakte sig tusinder af km mod øst. Men oprøret ulmede. Zarerne, den stenrige adel og de forhadte godsejere kunne ikke bevare grebet om underklassen, og de sparsomme reformer var ikke tilstrækkelige. I marts 1917 tvang oprørere den sidste zar til at træde tilbage og forlade Skt. Petersborg. Lenin overtog magten, og Moskva blev igen Ruslands hovedstad. Men Peters livsværk ligger stadig i Nevas delta.
St Petersborg
Konger bygger borge, kejsere bygger byer. Peter den Store byggede St. Petersborg og den er et monument over zarens og adlens evne, til at udtrække et overskud fra undersåtterne, som til gengæld måtte lide, sulte, kæmpe og dø i mange udmattende krige. Oplysningstidens fornuft strakte sig ikke til menneskelig empati.
Peter den Store (1672-1725), zar og siden kejser af Rusland, blev født i Moskva som søn af Aleksej Mikhailovitj Romanov. Han blev kronet til zar af Rusland den d. 27. april 1682 kun 10 år gammel.
Peter blev enehersker, da Ivan døde i 1696. Han var meget opsat på at gøre Rusland til en europæisk stormagt og inviterede de bedste ingeniører, skibsbyggere, arkitekter og håndværkere til Rusland. Selv aflagde han flere besøg i Europa og besøgte København i 1716 i forbindelse med et planlagt dansk-russisk invasion i Skåne.
Peters første krig var mod Tyrkiet for at opnå adgang til Sortehavet og for første gang vandt en russisk flåde et slag. Peters største ambition var at skaffe Rusland adgang til Østersøen og i 1700 indledte han Den store Nordiske Krig mod Sverige. Krigen varede i 21 år. Efter flere nederlag lykkedes det ham at reorganisere hæren og de svenske besiddelser i Baltikum blev til sidst erobret. Vendepunktet blev sejren ved Poltava. I de følgende år deltog russiske hære i kampene i Nordtyskland, og landets fremgang vakte både opsigt og bekymring i Vesteuropa.
I 1703 grundlagde Peter St. Petersborg ved Neva-flodens munding. St Petersborg udviklede sig hurtigt til en driftig havneby, og i 1712 flyttede Peter hovedstaden hertil fra Moskva.
Zaren ville bygge en havneby, der kunne give Rusland adgang til det moderne Vesteuropa, som han beundrede højt. Varer, viden og nye ideer skulle strømme til og modernisere det slumrende moderland.
Peter den Store opkaldte den nye havneby efter sin skytshelgen. På rejser i Europa havde han set Venedigs paladser, Amsterdams kanaler og Frankrigs pragthaver, og Skt. Petersborg skulle modelleres efter hans vestlige inspiration. Han pålagde tvangsforflyttede adelige at opføre imposante paladser langs byens kanaler, og Peters efterfølgere befalede opførelsen af det mest storslåede af dem alle, Vinterpaladset.
Det enorme palads ved flodbredden var hjem for zarfamilien i næsten 200 år. Herfra styrede de enevældige herskere deres rige, der strakte sig tusinder af km mod øst. Men oprøret ulmede. Zarerne, den stenrige adel og de forhadte godsejere kunne ikke bevare grebet om underklassen, og de sparsomme reformer var ikke tilstrækkelige. I marts 1917 tvang oprørere den sidste zar til at træde tilbage og forlade Skt. Petersborg. Lenin overtog magten, og Moskva blev igen Ruslands hovedstad. Men Peters livsværk ligger stadig i Nevas delta.
