Han Dynastiets smykker
Teknikken til fremstilling af fint filigran indebærer formgivning med hovedsageligt rent sølv eller guld i meget tynde tråde, der er vredet i indviklede mønstre.
De viste øreringe (til højre) med den udsøgte teknik er et godt eksempel, der kan dateres tilbage til Kinas Han-dynasti (200 f.Kr.)
Han-imperiet
Det kinesiske Han-imperie tog sin begyndelse 206 f.Kr. Ligesom Qin før Han-dynastiet var det et vigtigt mål at forene Kina. Dette mål førte til den endelige opløsning af de gamle len og en undergang for den tidligere kejserlige adel.
Processen blev endeligt afsluttet i løbet af kejser Wudi''s regeringstid (141-87f.Kr.) - som var en periode med stor militær ekspansion. Kejseren Wudi udvidede Kinas grænser til Vietnam og Korea og pressede hunnerne tilbage mod den sydlige del af Gobi. Kejser Wudi flyttede derpå to millioner mennesker til den nordvestlige region for, at kolonisere disse områder.
Illustration herover: Han Wudi, den femte kejser i Han dynastiet (156-87 f.Kr.).
Silkevejen
Udvidelsen førte også til handel med folk i Centralasien. Efterhånden blev silkevejen udviklet og den bestod faktisk af flere veje gennem bjergene. Landbruget voksede med udviklingen af bedre redskaber. Jern af bedre kvalitet blev via silkevejen spredt og oksetrukne plove blev efterhånden mere almindelige.
Vandingsanlæg blev øget og muliggjorde vekseldrift som blev indarbejdet fra 85 f.Kr. Staten forsøgte at monopolisere produktionen af jern og salt, som var de to største sektorer i økonomien, men monopolet holdt kun knapt et århundrede. Silkevævning og kobberarbejde var også værdifulde aktiviteter.
Der er naturligvis ingen billeder fra den middelalderlige silkerute. Forholdene i Centralasien var imidlertid ændret meget lidt over tid.
Illustration herover: Kamekaravane i Vestkina - Vore dage!
Fotografiet ovenfor giver en fornemmelse af den berømte silkerute. Det er fra Vestkina og blev taget i begyndelsen af det 20. århundrede og viser hvordan en kamelkaravane kunne have set ud.
Viden
Uddannelse blev vigtig for den ny klasse og førte til udarbejdelsen af mange opslagsværker. Det bedst kendte er Bogen om Bjerge og Søer, som indeholdt alt kendt på det tidspunkt vedrørende geografi, naturfilosofi, dyre-og plantearter og populære myter.
Sima Qian, en af Kinas største historikere skrev sin berømte Optegnelse over Den Store Historie (Shiji) i dette tidsrum. Den blev model for alle andre historiebøger. Det var et af de første forsøg i Kina på, at dokumentere historie i bogform.
Illustration herover: Kinesisk kejserligt sølvvedhæng med karneol omkredset af filigran og emalje, inspireret af smykke fra Han-dynastiet.
Smykket kan købes her.
Smykkefremstilling
Granuleringskunsten, dvs. teknikken at pynte smykker med ornamentik bestående af små bitte kugler, kan i Kina spores fra Handynastiet til 900-tallet. Da handlen med vesten standsede efter 900-tallet tabtes teknikken og fremstillingen i vesten, dvs. bl.a. Europa (især Byzans).
Granularingsteknikken blev kombineret med filigranteknikken som kineserne også mestrede. Filigran er som nævnt ovenfor tynde snoede guld- eller sølvtråde som flettes og snoes på åben eller lukket baggrund og iblandt var ornamentikken så delikat at smykker med filigran på åben baggrund kunne minde om fine små kniplinger.
Illustration herover: Kinesiske filigran øreringe, i sterling sølv med ametyst og emalje, inspireret af smykke fra Han-dynastiet.
Smykket kan købes her.
Gennem handel i det 16. og 17. århundrede, fandt kinesisk granulering og filigran igen vej til Europa. Aftagere var på det tidspunkt især lande som Portugal og Holland, hvor åben filigran er populært den dag i dag.
Illustration herover: Kinesisk aventurin vedhæng med filigran, sterlingsølv. Endnu et eksempel på den fine fornemmelse for ornamentering og teknik, som hankineserne beherskede for 2.000 år siden.
De viste øreringe (til højre) med den udsøgte teknik er et godt eksempel, der kan dateres tilbage til Kinas Han-dynasti (200 f.Kr.)
Han-imperiet
Det kinesiske Han-imperie tog sin begyndelse 206 f.Kr. Ligesom Qin før Han-dynastiet var det et vigtigt mål at forene Kina. Dette mål førte til den endelige opløsning af de gamle len og en undergang for den tidligere kejserlige adel.
Processen blev endeligt afsluttet i løbet af kejser Wudi''s regeringstid (141-87f.Kr.) - som var en periode med stor militær ekspansion. Kejseren Wudi udvidede Kinas grænser til Vietnam og Korea og pressede hunnerne tilbage mod den sydlige del af Gobi. Kejser Wudi flyttede derpå to millioner mennesker til den nordvestlige region for, at kolonisere disse områder.
Illustration herover: Han Wudi, den femte kejser i Han dynastiet (156-87 f.Kr.).
Silkevejen
Udvidelsen førte også til handel med folk i Centralasien. Efterhånden blev silkevejen udviklet og den bestod faktisk af flere veje gennem bjergene. Landbruget voksede med udviklingen af bedre redskaber. Jern af bedre kvalitet blev via silkevejen spredt og oksetrukne plove blev efterhånden mere almindelige.
Vandingsanlæg blev øget og muliggjorde vekseldrift som blev indarbejdet fra 85 f.Kr. Staten forsøgte at monopolisere produktionen af jern og salt, som var de to største sektorer i økonomien, men monopolet holdt kun knapt et århundrede. Silkevævning og kobberarbejde var også værdifulde aktiviteter.
Der er naturligvis ingen billeder fra den middelalderlige silkerute. Forholdene i Centralasien var imidlertid ændret meget lidt over tid.
Illustration herover: Kamekaravane i Vestkina - Vore dage!
Fotografiet ovenfor giver en fornemmelse af den berømte silkerute. Det er fra Vestkina og blev taget i begyndelsen af det 20. århundrede og viser hvordan en kamelkaravane kunne have set ud.
Viden
Uddannelse blev vigtig for den ny klasse og førte til udarbejdelsen af mange opslagsværker. Det bedst kendte er Bogen om Bjerge og Søer, som indeholdt alt kendt på det tidspunkt vedrørende geografi, naturfilosofi, dyre-og plantearter og populære myter.
Sima Qian, en af Kinas største historikere skrev sin berømte Optegnelse over Den Store Historie (Shiji) i dette tidsrum. Den blev model for alle andre historiebøger. Det var et af de første forsøg i Kina på, at dokumentere historie i bogform.
Illustration herover: Kinesisk kejserligt sølvvedhæng med karneol omkredset af filigran og emalje, inspireret af smykke fra Han-dynastiet.
Smykket kan købes her.
Smykkefremstilling
Granuleringskunsten, dvs. teknikken at pynte smykker med ornamentik bestående af små bitte kugler, kan i Kina spores fra Handynastiet til 900-tallet. Da handlen med vesten standsede efter 900-tallet tabtes teknikken og fremstillingen i vesten, dvs. bl.a. Europa (især Byzans).
Granularingsteknikken blev kombineret med filigranteknikken som kineserne også mestrede. Filigran er som nævnt ovenfor tynde snoede guld- eller sølvtråde som flettes og snoes på åben eller lukket baggrund og iblandt var ornamentikken så delikat at smykker med filigran på åben baggrund kunne minde om fine små kniplinger.
Illustration herover: Kinesiske filigran øreringe, i sterling sølv med ametyst og emalje, inspireret af smykke fra Han-dynastiet.
Smykket kan købes her.
Gennem handel i det 16. og 17. århundrede, fandt kinesisk granulering og filigran igen vej til Europa. Aftagere var på det tidspunkt især lande som Portugal og Holland, hvor åben filigran er populært den dag i dag.
Illustration herover: Kinesisk aventurin vedhæng med filigran, sterlingsølv. Endnu et eksempel på den fine fornemmelse for ornamentering og teknik, som hankineserne beherskede for 2.000 år siden.