Ny vikingeborg fundet
Foto: Vallø Borgring ved Køge ses tydeligt på resultaterne fra de geofysiske målinger foretaget i 2013 sammen med Helen Goodchild. (Foto: Danmarks Borgcenter og Helen Goodchild)
Ny vikingeborg fundet
Ny ringborg er fundet vest for Køge. Fundet blev offentligjort d. 5. september 2014 af Professor Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet. Han stod bag det opsigtsvækkende fund, og det bemærkelsesværdige er faktisk, at han arbejdede efter en formodning om, at der skulle ligge en vikingeborg netop der, fordi der manglede en borg i Østsjælland, som kunne fuldende den strategi, der lå bag placeringen af de 4 øvrige kendte vikingeborge: Fyrkat, Nonnebakke, Aggersborg og Trelleborg. Med laseropmålinger samt målinger af forstyrrelser under jordoverfladen stod det hurtigt klart, at forskernes formodning var rigtig.
Borgene ligger med en dagsmarch - dvs. ca. 30-40 kilometer - imellem sig. Samme afstand er der fra den nærmeste ringborg, Trelleborg, og den 'nye' borg. Vallø Borgring, som den nu er blevet døbt, ligger på en mark vest for Køge. Den ligger smart geografisk placeret, da det var her, de gamle hovedveje fra Ringsted og Roskilde mødtes. I vikingetiden lå desuden en lille, forsvundet, fjord, som man dengang har kunnet sejle hen til. Betingelser, der har gjort det til et strategisk godt sted at holde skansen.
Harald Blåtand formodes at have været bygherren bag de øvrige ringborge - og med stor sandsynlighed ligeledes Vallø Borgring.
Fakta om Vallø Borgring .
Er en fuldstændig cirkelformet borg.
- Er 145 meter i diameter, hvilket svarer til et sportsstadium.
- Er bygget af tørv og kraftig tømmer.
- Er endnu ikke dateret. Det er derfor uvist, om den stammer fra år 980 som de andre borge.
- Er indtil videre kun udgravet i meget ringe omfang, en såkaldt 'forundersøgelse'. Dvs. at man laver små udgravninger på særligt udvalgte steder.
- Er endnu ikke forstået (borgens funktion)
Det er egentligt lidt fattigt, at hverken arkæologer eller historikere nogensinde har kunne diske op med kvalificerede bud på, hvad i alverden ringborgene har været benyttet som. Er de vendt mod en indre fjende? En ydre? Er det træningslejre før vikingerne drog på erobringstogt eller er de blot administrative centre? Det sidste er et godt gæt, for der er jo ikke fundet mængder af våben eller spydspidser. Denne slags gættekonkurrencer kræver abstrakt refleksion med reference til tidens administrative og sociokulturelle udvikling, og det er vist ikke arkæologernes livret. De holder sig til den banale proviniens (tid, sted). Da vikingetiden befinder sig i grænselandet mellem vidnesbyrd fra det skrevne ord (historisk tradition) og genstandsfund (arkælogisk tradition), står vi noget i stampe og må have mod til, at diskutere mulige forklaringer gennem fx komparative studier.
Museumsinspektør ved Vesthimmerland Museum Bjarne Henning Nielsen, har ikke selv været med til at gøre det nye fund, men han forsøger ganske forfriskende med nogle formodninger om ydre fjender. Det ender dog med tenderende persondyrkelse, når han siger: "Jo mere, vi finder frem til om ham Harald Blåtand, jo større bliver han. Såfremt borgen er fra samme tidspunkt som de andre, er det et tidspunkt, hvor han er under stærkt pres fra tyskerne og for at gøre modstanden stor nok, opfører han så en lang række ringborge for at kunne forsvare sig. Han erobrerer ligeledes Norge. Samlet set er hans handlinger på grænsen til det geniale.«
Andre forskere hælder til, at borgene er et værn mod indre fjender. I 900-tallet var der nemlig flere militære konflikter i Danmark.
Før i tiden troede man, at frie og selvstændige høvdinge regerede i landet. Som ringborgene langsomt er dukket op en efter en, har man dog fundet ud af, at der var tale om en stærk kongemagt, som havde styrken til at diktere de kæmpemæssige byggeprojekter. Indtil dristigere teorier kan sandsynliggøres, må vi nøjes med, at se det nye fund i dette lys.
A. Holm
Antropolog
Ny vikingeborg fundet
Ny ringborg er fundet vest for Køge. Fundet blev offentligjort d. 5. september 2014 af Professor Søren Sindbæk fra Aarhus Universitet. Han stod bag det opsigtsvækkende fund, og det bemærkelsesværdige er faktisk, at han arbejdede efter en formodning om, at der skulle ligge en vikingeborg netop der, fordi der manglede en borg i Østsjælland, som kunne fuldende den strategi, der lå bag placeringen af de 4 øvrige kendte vikingeborge: Fyrkat, Nonnebakke, Aggersborg og Trelleborg. Med laseropmålinger samt målinger af forstyrrelser under jordoverfladen stod det hurtigt klart, at forskernes formodning var rigtig.
Borgene ligger med en dagsmarch - dvs. ca. 30-40 kilometer - imellem sig. Samme afstand er der fra den nærmeste ringborg, Trelleborg, og den 'nye' borg. Vallø Borgring, som den nu er blevet døbt, ligger på en mark vest for Køge. Den ligger smart geografisk placeret, da det var her, de gamle hovedveje fra Ringsted og Roskilde mødtes. I vikingetiden lå desuden en lille, forsvundet, fjord, som man dengang har kunnet sejle hen til. Betingelser, der har gjort det til et strategisk godt sted at holde skansen.
Harald Blåtand formodes at have været bygherren bag de øvrige ringborge - og med stor sandsynlighed ligeledes Vallø Borgring.
Fakta om Vallø Borgring .
Er en fuldstændig cirkelformet borg.
- Er 145 meter i diameter, hvilket svarer til et sportsstadium.
- Er bygget af tørv og kraftig tømmer.
- Er endnu ikke dateret. Det er derfor uvist, om den stammer fra år 980 som de andre borge.
- Er indtil videre kun udgravet i meget ringe omfang, en såkaldt 'forundersøgelse'. Dvs. at man laver små udgravninger på særligt udvalgte steder.
- Er endnu ikke forstået (borgens funktion)
Det er egentligt lidt fattigt, at hverken arkæologer eller historikere nogensinde har kunne diske op med kvalificerede bud på, hvad i alverden ringborgene har været benyttet som. Er de vendt mod en indre fjende? En ydre? Er det træningslejre før vikingerne drog på erobringstogt eller er de blot administrative centre? Det sidste er et godt gæt, for der er jo ikke fundet mængder af våben eller spydspidser. Denne slags gættekonkurrencer kræver abstrakt refleksion med reference til tidens administrative og sociokulturelle udvikling, og det er vist ikke arkæologernes livret. De holder sig til den banale proviniens (tid, sted). Da vikingetiden befinder sig i grænselandet mellem vidnesbyrd fra det skrevne ord (historisk tradition) og genstandsfund (arkælogisk tradition), står vi noget i stampe og må have mod til, at diskutere mulige forklaringer gennem fx komparative studier.
Museumsinspektør ved Vesthimmerland Museum Bjarne Henning Nielsen, har ikke selv været med til at gøre det nye fund, men han forsøger ganske forfriskende med nogle formodninger om ydre fjender. Det ender dog med tenderende persondyrkelse, når han siger: "Jo mere, vi finder frem til om ham Harald Blåtand, jo større bliver han. Såfremt borgen er fra samme tidspunkt som de andre, er det et tidspunkt, hvor han er under stærkt pres fra tyskerne og for at gøre modstanden stor nok, opfører han så en lang række ringborge for at kunne forsvare sig. Han erobrerer ligeledes Norge. Samlet set er hans handlinger på grænsen til det geniale.«
Andre forskere hælder til, at borgene er et værn mod indre fjender. I 900-tallet var der nemlig flere militære konflikter i Danmark.
Før i tiden troede man, at frie og selvstændige høvdinge regerede i landet. Som ringborgene langsomt er dukket op en efter en, har man dog fundet ud af, at der var tale om en stærk kongemagt, som havde styrken til at diktere de kæmpemæssige byggeprojekter. Indtil dristigere teorier kan sandsynliggøres, må vi nøjes med, at se det nye fund i dette lys.
A. Holm
Antropolog
