Romantikken 1780 - 1860

Romantikken har sine rødder i hyldesten til den sunde fornuft, med dens logiske konsekvens, at individet er bærer af kilden til viden. Derfor er både neoklassicismen og romantikken aspekter af det vigtige skift i den vestlige intellektuelle historie, kendt under navnet ”Oplysningstiden”. Oplysningstiden gav anstød til udviklingen af demokratiske frihedsbevægelser.

Illustration på forrige side: Tintern Abbey: J.M.W. Turner 1794. Typisk romantisk motiv; minder, tab og fantasi, ruiner der vidner om forgangen storhed og mystik.

Casanova
Mænd var ekstravagant pyntet i midten af 1700-tallet. I sine memoir taler Giacomo Girolamo Casanova (1725-98) om sin snustobakdåse, rubin-urkæde og sine ringe, som typiske tilbehør i den periode. De fik ham til at fremstå som adelsmand med overbevisning. Diamantknapper gjort af klynger af stene forblev en af de mest alsidige ornamenteringer. Da kæder stadig blev lavet i hånden på Casanovas tid, var de temmelig kostbare og alternativer til guldkæder inkluderede flettet hår.

På kontinentet var ornamentikken mere alsidig endnu, og engelske rejsende i 1790’erne overraskedes over at se mænd bære øreringe i Italien og Frankrig.


Illustration herover: Giacomo Girolamo Casanova