Renæssancen 1460 – 1650

Overgangen fra den gotiske stil til renæssancen afspejler en ny interesse for kultur og kunst fra det klassiske Grækenland og Rom og stilen vandt efterhånden indpas i Europa.

Smykkerne var dog ikke direkte influeret af de klassiske smykker, men dekorative motiver fra den klassiske arkitektur blev udbredt og mytologiske figurer blev et populært alternativ til de figurative bibelske scener. Disse nye smykkedesign dukkede allerførst op i Italien i anden halvdel af 1300-tallet, men i Nordeuropa overlevede gotikken indtil tidligt i 1500-tallet.

Renæssancen var en tid med ekstravagance og overdådighed og med de nye kilder til ædelstene, blev der båret flere smykker end nogensinde før.

Velbevarede stykker, mest ringe og vedhæng, viser den høje standard og indviklede design, som opnåedes i denne periode, men det er gennem de samtidige portrætter, at vi til fulde får indblik i hof-kunsten. Disse viser detaljeret de ødsle mængder som blev båret af både mænd og kvinder. Smykker blev også syet på klædedragten, og dragtmoden dikterede således megen smykkekunst.

Illustration: Eksempel på renæssancesmykke med mytologisk reference.