Barokken - Spanien

For ikke mange år siden blev vraget af en spansk galion fra 1600-tallet fundet under en marinarkæologisk udforskning i Stillehavet. Den afslørede at Spanien importerede smykker fra Phillipinerne, der havde et krydskulturelt design og som pegede mod både øst og vest, dvs. Europa.

Galionen Nuestra Senora de la Concepcion sank i 1638 mellem Manila og Acapulco med en last bestående af guldkæder og filigranknapper bestemt for det Europæiske marked. De var muligvis produceret på Phillipinerne i værksteder, hvor kinesere blev overvåget af spanske guldsmede.

Fundet af disse daterbare stykker er særlig betydningsfuldt da kun få har overlevet til i dag. Vi kender mest disse smykker fra portrætter fra 1600-tallet. Smykker uden emalje eller smykkestene, blev nemlig højst sandsynlig omsmeltet for deres omvekslingsværdi. Indfatninger af smykkestene blev mere delikat mod slutningen af 1700-tallet, hvor overdådigheden af besætninger med tæt pakkede stene gav mere prestige.

Dette ses i de ekstravagante spanske kjolelivs ornamentering, ofte med matchende øreringe, som gjorde fuld brug af det guld og de smaragder der hjembragtes fra Central- og Sydamerika. Sådanne smykker har overlevet fordi de blev tilegnet helgenskrin og kirker.

Illustration: Galionen Nuestra Senora de la Concepcion


 

preload spinner