Ædelstene
Hvad angik den sociale orden, resulterede overfloden i anden halvdel af 1200-tallet, i en
efterspørgsel på ædelstene og smykker, udenfor hof kredse. Derfor introduceredes luksuslove som skulle forhindre, at smykker blev båret af uacceptable lag af samfundet.
Edward III af England forbød i 1363 familier til kunsthåndværkere og selvejerbønder, at bære "bælter, halsbånd, ringe, strømpebånd, brocher, ordensbånd, stole, segl eller en hvilken som helst ting af guld eller sølv".
Fra omkring 1300 benyttedes en række stene i smykker. Ud over de fire store ædelstene, safir, rubin, smaragd og diamant indgik også turkis og topas, hvilket indikerer byzantinsk
indflydelse og smag, for en bredere palet af farver.
Op til 1300 var den blå safir mest værdsat, men i det efterfølgende århundrede var det den røde rubin som vandt denne rang. Den mere udbredte spinet rubin blev ofte brugt i stedet for den sjældne rubin. Den blev kendt som Balas-rubinen, opkaldt efter dens oprindelse fra Badakshan i det nordlige Afghanistan.
Prisen på ovennævnte spinet rubiner, balasrubiner, var dog så høj at de ligefrem fik navne. Jean, Duc de Berry (1340-1416) ejede f. Eks.: Den Store Balas fra Venedig, Balas af Orange som blev erhvervet fra to franske hofmænd og Rubinernes Konge, som han i 1413 fik i gave af sin nevø Jean Sans Peur, hertug af Burgundiet.
De glatte afrundede cabochon polerede sten, med deres naturlige irregulære former, blev fremstillet helt frem til slutningen af 1300-tallet. Kunsten at slibe, skære og facetere stene blev mere almindeligt fra 1350.
Også diamantslibning blev foretaget for første gang i det århundrede. Historikere mener at kunne dokumentere, at en egentlig kunstfærdig slibning og facettering begyndte i 1400-tallets Netherlande, som siden blev centret for juvelerer, skønt opkomsten af Amsterdam som ædelstenslibningens hovedsæde tilhører en meget senere periode.
Indtil 1350 blev smykkejuveler lavet af guldsmede og ikke af specialister som juvelerer, der først trådte ind på scenen i 1370'erne.
Illustration: Vedhæng/broche med cameo af den tronende jomfru og velsignende Kristus. Kalchonit cameo og sardonyx. Byzantinsk ca. 11-tallet, og indfattet i 1300- tallet.
