Christian V's Krone

I slutningen af 1500-tallet spredtes den Hollandske designindflydelse til hele Nordeuropa og de nye stilarter kan ses i kronjuveler.

Kronen til enevældige monark, Christian V af Danmark, kan beses i dag. Den er lavet af guld med emalje og facetterede ædelstene. Dens totale vægt er 2080 g og den består blandt andet af 2 granater og 2 safirer, hvoraf den største daterer tilbage til kong Frederik I.

Kronen blev brugt ved kroningsceremonier af alle enevældige konger, sidst i 1840. Sidste gang den benyttedes var i 1972 under monarkens lit de parade (castrum doloris).

Paul Kurtz var mesteren bag udførslen. Han ankom til Danmark i 1655 og arbejdede for Frederik III, hvor han blev benævnt som ”kongens guldsmed” i 1659. Frederik III fik store dele af sin datters brudeudstyr indkøbt i Paris, som allerede dengang var centret for moden i Europa. Men smykkearbejdet blev givet til Kurtz. Han må derfor anses for at være ualmindelig dygtig.

”I 1670-1671 udførte han sit hovedværk, Christian 5.s krone. Dens lukkede form har forbillede i den franske Ludvig 14.s krone, men Kurtz erstattede dennes liljeformede takker med palmetter og smykkede kronen med diamanter på række i palmetter- og akantusslyng. Derved blev der skabt et ”hvidt” lysspil, som indrammedes af blåt og rødt i kroneringens safirer og granater og i toppens globe og kors.” (Tekst fra www.rosenborgslot.dk).

Tendensen at udstille royale og historiske begivenheder kunne ses i for eksempel kvindernes overdådige frisurer i 1700-tallet og i 1600-tallets arkitektur og smykkedesigns. Ligesom det par øreringe der i dag udstilles på Rosenborg Slot. De består af to hænder gjort i hvidemaljeret guld, og de holder henholdsvis en splint af en kanon og en svensk kugle som sårede kong Christian IV i slaget ved Kolberger Heide.

Illustration på forrige side: Christian V’s krone fra 1660. Foto Rosenborg Castle







 

preload spinner