Smykker ved Louis XVI´s Hof 1774 - 1792

Neoklassiske elementer i smykker begyndte allerede at dukke op I 1760'erne og eksisterede side om side med de stadig populære naturalistiske buketter og bånd fra de tidligere årtier.

Det franske hof under Louis XVI (1774-92) og Marie-Antoinette var mindre ekstravagant end under Louis XV, skønt overdådige smykker blev bestilt helt op mod slutningen på det gamle regime. For eksempel beordrede Marie-Antoinette en diamantbuket af vilde roser og tjørn i blomst fra Bapst i 1786.

Illustration på forrige side: Marie-Antoinette, dronning af Frankrig, 1775, sandsynligvis malet af Gautier Dagoty (1740-1786). Bemærk den store diamant i front og de mange perler, som blev moderne at bære selv i håret, ligesom i Renæssancen mere end 100 år før.

Det mest berømte smykke i 1770'erne var en halskæde med diamantguirlande af umådelig værdi - 1.600.000 livres - som Louis XV havde bestilt til sin elskerinde Madame du Barry. Halskæden blev centrum for en skandale som inkluderede Marie-Antoinette.

Mandag den 21. Januar 1793 blev Louis XVI frataget alle sine titler og æresbevisninger af den republikanske regering og borgeren Louis Capet endte i guillotinen foran en jublende skare. Marie-Antoinette gik samme vej.


Illustration herover: Hofjuveleren Carl Fabergé og hans kunsthåndværkere skabte en række miniatureæg (2,5 cm) inspireret fra den sene neoklassicisme og de hentede motiver fra romantikkens sværmen for middelalderens dyder og moder (se f.eks. netmønstret på ægget). De blev også yndede som gavegivning til den russiske og europæiske adel og div. nobiliteter.

I 1886 fik han årligt til opgave for den russiske zar, Alexander III, at producere æg til den kejserlige familie. Disse fantasifulde æg blev skabt i guld og sølv og blev rigt dekoreret med emaljering, ædelstene og halvædelstene.

Miniatureægget her (foto) er dog inspireret fra hans miniaturekreationer. Til salg under "vedhæng"



 

preload spinner