Afghanistan genopbygges
AFGHANISTAN GENOPBYGGES
Foto: Herat-provinsen, det vestlige Afghanistan.
Dansk Afghansk Komité
DAC er navnet for den Danske Afghanske Komité. Den har eksisteret siden 1984 og yder aktiv humanitær hjælp til ofrene for krigshandlinger i Afghanistan og til landets genopbygning.
I Danmark er DAC måske mindre kendt, men i Afghanistan er det en anden sag. DAC opererer i Heratprovinsen (det vestlige Afghanistan) og har fokus på akut lægehjælp til 500.000 borgere, drift af et hospital og 18 klinikker, uddannelse af DACs 400 afghanske medarbejdere, effektivt sundhedsarbejde for mødre, børn, nomader og mm. Det omfattende arbejde har markant forbedret forholdene i provinsen.
Lægekonsulent Ole Frank Nielsen, har beskrevet resultaterne af DACs arbejde som et væsentligt bidrag til udviklingen. Det kan måles direkte på de faldende mortalitetsrater i distriktet (rapport fra Afghan Mortality Survey om dødsrater, AMS, 2010).
Desuden udmærker den danske NGO sig ved at være unik i forhold til alle de øvrige NGO'ere hvad angår decentral ledelse (mere lokal selvbestemmelse og inddragelse af afghanere) samt DACs effektive mobile sundhedsindsatser, der imødekommer behovene hos nomader (bl.a. pashtunere) og landbefolkning (især hazaraere) i ellers utilgængelige områder.
Så genopbygningen af Afghanistan er på rette vej i et af de farlige områder, og viser, at indsats virker.
Nation Building
Undertegnede kunne ønske, at andre NGO-projekter fulgte op med andre langsigtede initiativer på undervisningsområdet og helst fra de tidlige skoleår. Afghanerne må opbygge en identitet der omfavnes af nationalstaten og dvs. udvikling af en selvforståelse der forankres i: 1) en fælles historie, 2) et fælles sprog (nu dominerer pashto og persisk) og 3) fælles kulturelle traditioner og personligheder. Når nationalfølelsen herigennem får næring og gøres narativt nærværende, kan der skabes mere forståelse og tolerance for forskeligheder (religiøst, etnisk, klan) og på sigt demokratisere landet selvom det kan lyde naivt.
"Nation Building" er et udtryk der henviser til det fænomen, at en nationalfølelse kan opbygges og overskygge andre loyalitetsbånd som slægt, region, religiøs sekt, stamme, etnicitet, kultur (nomade, landbrug, handel, håndværk), hvis det gøres gennem en fortælling. En fortælling om afghanernes fælles kultur, sprog og historie. Musik, håndværk, kulturpersonligheder, den lange historie (fra Baktrisk tid ca. 300 f. Kr. til i dag), og skolebesøg på museer og ved mindesmærker, vil bidrage til, at opbygge en national identifikation.
Blodet og smerten som bindemiddel
Men det stærkeste bindemiddel er henvisningen til volden og de historiske krigshandlinger, hvor bl.a. klanhøvdinge og krigsherrer har kæmpet om magt. Blodet, smerten og tabet er et stærkt element. Vi er brødre fordi vi slog hinanden ihjel. Denne henvisning til tidligere vold og krig har vi set overalt i nationalstaternes fødsel. Genfortællinger om den amerikanske borgerkrig, franskmænd mod huegenotter, sydamerikanske indianere mod spaniere, fyrstekrige i Tyskland, Danmarks krige mod England og Tyskland (1864), osv.
Vi er hvad vi får fortalt
Afghanistan går nu fra stat til nation, dvs. fra retsstat til identifikation med denne stat. I Europa gik vi den modsatte vej. Men essensen er, at når en føler sig som dansker eller afghaner er det "a state of mind". Vi er, og vi identificerer os med, det vi får fortalt. Den ny selvforståelse som Aghansk borger, beskyttet af retsstatens lighedsprincip, vil efterhånden prioriteres kollektivt før roller som muslim, slægtsmedlem, klanmedlem, bonde, nomade,osv. Samtidigt bliver individet frisat politisk som borger, militært som værnepligtigt og kulturelt som skoleelev. Hertil kommer at erkendelsesprocessen er irreversibel. Når vi en gang har fået fortalt hvem vi er, står det ikke sådan til at ændre.
Som et ydmygt bidrag sælger Museum Jewellery, samtidigt med en lang række udenlandske museer, kopier af afghanske smykker, hvor hvert salg bidrager med 4% til opbygning af et museum i Kabul. Museet skal rumme den baktriske skat (se tidl. nyhedsbrev her). Ugens medlemstilbud er et kopi af en baktrisk halskæde fra ca. 200 f.Kr. Den er fremstilllet ved en donation fra National Geographic, og smykkerne sælges på mange museer verden over.
Mvh.
Anders Holm
Antropolog
Medlem af DAC
Foto: Herat-provinsen, det vestlige Afghanistan.
Dansk Afghansk Komité
DAC er navnet for den Danske Afghanske Komité. Den har eksisteret siden 1984 og yder aktiv humanitær hjælp til ofrene for krigshandlinger i Afghanistan og til landets genopbygning.
I Danmark er DAC måske mindre kendt, men i Afghanistan er det en anden sag. DAC opererer i Heratprovinsen (det vestlige Afghanistan) og har fokus på akut lægehjælp til 500.000 borgere, drift af et hospital og 18 klinikker, uddannelse af DACs 400 afghanske medarbejdere, effektivt sundhedsarbejde for mødre, børn, nomader og mm. Det omfattende arbejde har markant forbedret forholdene i provinsen.
Lægekonsulent Ole Frank Nielsen, har beskrevet resultaterne af DACs arbejde som et væsentligt bidrag til udviklingen. Det kan måles direkte på de faldende mortalitetsrater i distriktet (rapport fra Afghan Mortality Survey om dødsrater, AMS, 2010).
Desuden udmærker den danske NGO sig ved at være unik i forhold til alle de øvrige NGO'ere hvad angår decentral ledelse (mere lokal selvbestemmelse og inddragelse af afghanere) samt DACs effektive mobile sundhedsindsatser, der imødekommer behovene hos nomader (bl.a. pashtunere) og landbefolkning (især hazaraere) i ellers utilgængelige områder.
Så genopbygningen af Afghanistan er på rette vej i et af de farlige områder, og viser, at indsats virker.
Nation Building
Undertegnede kunne ønske, at andre NGO-projekter fulgte op med andre langsigtede initiativer på undervisningsområdet og helst fra de tidlige skoleår. Afghanerne må opbygge en identitet der omfavnes af nationalstaten og dvs. udvikling af en selvforståelse der forankres i: 1) en fælles historie, 2) et fælles sprog (nu dominerer pashto og persisk) og 3) fælles kulturelle traditioner og personligheder. Når nationalfølelsen herigennem får næring og gøres narativt nærværende, kan der skabes mere forståelse og tolerance for forskeligheder (religiøst, etnisk, klan) og på sigt demokratisere landet selvom det kan lyde naivt.
"Nation Building" er et udtryk der henviser til det fænomen, at en nationalfølelse kan opbygges og overskygge andre loyalitetsbånd som slægt, region, religiøs sekt, stamme, etnicitet, kultur (nomade, landbrug, handel, håndværk), hvis det gøres gennem en fortælling. En fortælling om afghanernes fælles kultur, sprog og historie. Musik, håndværk, kulturpersonligheder, den lange historie (fra Baktrisk tid ca. 300 f. Kr. til i dag), og skolebesøg på museer og ved mindesmærker, vil bidrage til, at opbygge en national identifikation.
Blodet og smerten som bindemiddel
Men det stærkeste bindemiddel er henvisningen til volden og de historiske krigshandlinger, hvor bl.a. klanhøvdinge og krigsherrer har kæmpet om magt. Blodet, smerten og tabet er et stærkt element. Vi er brødre fordi vi slog hinanden ihjel. Denne henvisning til tidligere vold og krig har vi set overalt i nationalstaternes fødsel. Genfortællinger om den amerikanske borgerkrig, franskmænd mod huegenotter, sydamerikanske indianere mod spaniere, fyrstekrige i Tyskland, Danmarks krige mod England og Tyskland (1864), osv.
Vi er hvad vi får fortalt
Afghanistan går nu fra stat til nation, dvs. fra retsstat til identifikation med denne stat. I Europa gik vi den modsatte vej. Men essensen er, at når en føler sig som dansker eller afghaner er det "a state of mind". Vi er, og vi identificerer os med, det vi får fortalt. Den ny selvforståelse som Aghansk borger, beskyttet af retsstatens lighedsprincip, vil efterhånden prioriteres kollektivt før roller som muslim, slægtsmedlem, klanmedlem, bonde, nomade,osv. Samtidigt bliver individet frisat politisk som borger, militært som værnepligtigt og kulturelt som skoleelev. Hertil kommer at erkendelsesprocessen er irreversibel. Når vi en gang har fået fortalt hvem vi er, står det ikke sådan til at ændre.
Som et ydmygt bidrag sælger Museum Jewellery, samtidigt med en lang række udenlandske museer, kopier af afghanske smykker, hvor hvert salg bidrager med 4% til opbygning af et museum i Kabul. Museet skal rumme den baktriske skat (se tidl. nyhedsbrev her). Ugens medlemstilbud er et kopi af en baktrisk halskæde fra ca. 200 f.Kr. Den er fremstilllet ved en donation fra National Geographic, og smykkerne sælges på mange museer verden over.
Mvh.
Anders Holm
Antropolog
Medlem af DAC
