Diamanten Skifter Ejere
Efter slaget fik Babur rapport fra sin søn Humayun, som sydpå havde indtaget fortet i Agra, at her fandtes et umådelig stort skatkammer som inkluderede en diamant hvis størrelse, farve og klarhed var uden sammenligning.
Enken til sultan Ibrahim Lodi tilbød i sin underkastelse Babur mange gaver, blandt andet denne Koh-i-noor diamant. Dens værdi sagdes, at svare til ”summen af hele verdens udgifter én dag”
Illustration til højre: Stormogul Shah Jahan på sin påfugletrone
Babur regerede kun få år og døde i 1530 efter kort sygdom. Efter hans død passerede diamanten til hans søn Humayun og senere til hans efterfølgere af mogul-herskere til stormogul Shah Jahan (regerede i 1628-1658), bygherre til bl.a. Tajs Mahal.
Han lod den kostbare sten indsætte i sin berømte påfugletrone af emaljeret guld som øje i en af de tolv diamantbesatte påfugle, som sad på toppen af den rubin-besatte baldakin over selve den juvelspækkede trone. Han lod tusindvis af de fineste ædelstene indsætte i tronen, men i skatkammeret kunne svindet knapt registreres.
Af sådanne skatkamre var der tre. Et i Agra, et i Delhi og et i Lahore.
Efter sin død havnede diamanten i hans søn Aurangzebs hænder. Det var ham som den franske juvelhandler Tavernier mødte og som nedskrev diamantens historie.
Det var også ham der første gang tegnede den. Under Aurangzeb blev stenen ved en fejltagelse reduceret fra sine, efter sigende, 793 karat til de ”beskedne” 186 karat, som følge af en stenslibers manglende bedømmelse.
Aurangzeb døde i 1705 og i 1738 måtte en af de efterfølgende indiske herskere, Muhammad Shah, se, at hans land blev invaderet af en general af tyrkisk herkomst ved navn Nadir Shah, som kort forinden havde erobret den persiske trone. I 1739 besejredes Muhammad Shah og Delhi okkuperedes.
Illustration herover: Nadir Shah
Krigsbyttet var enormt og omfattede selve den berømte påfugletrone af emaljeret guld besmykket med de tusindvis af ædelstene. Nadir Shah sendte tronen til sin hovedstad Isfahan i Persien, hvor den efter sigende befinder sig den dag i dag.
Nadir Shah fandt ikke stenen i første gennemsøgning af de erobrede skatte. Han fik den i sit eje, fordi Udham Bai, Muhammad Shahs forsømte anden-hustru, afslørede at den skjultes i Muhammad Shahs turban. Den snu Nadir anvendte den gamle skik, at bytte hovedbeklædning som tegn på gensidig respekt. Ved en fest indbød han den besejrede hersker til dette ritual og han kom således i besiddelse af den kostbare Koh-i-noor. Han bragte den med sig til Persien.
Næste side
Enken til sultan Ibrahim Lodi tilbød i sin underkastelse Babur mange gaver, blandt andet denne Koh-i-noor diamant. Dens værdi sagdes, at svare til ”summen af hele verdens udgifter én dag”
Illustration til højre: Stormogul Shah Jahan på sin påfugletrone
Babur regerede kun få år og døde i 1530 efter kort sygdom. Efter hans død passerede diamanten til hans søn Humayun og senere til hans efterfølgere af mogul-herskere til stormogul Shah Jahan (regerede i 1628-1658), bygherre til bl.a. Tajs Mahal.
Han lod den kostbare sten indsætte i sin berømte påfugletrone af emaljeret guld som øje i en af de tolv diamantbesatte påfugle, som sad på toppen af den rubin-besatte baldakin over selve den juvelspækkede trone. Han lod tusindvis af de fineste ædelstene indsætte i tronen, men i skatkammeret kunne svindet knapt registreres.
Af sådanne skatkamre var der tre. Et i Agra, et i Delhi og et i Lahore.
Efter sin død havnede diamanten i hans søn Aurangzebs hænder. Det var ham som den franske juvelhandler Tavernier mødte og som nedskrev diamantens historie.
Det var også ham der første gang tegnede den. Under Aurangzeb blev stenen ved en fejltagelse reduceret fra sine, efter sigende, 793 karat til de ”beskedne” 186 karat, som følge af en stenslibers manglende bedømmelse.
Aurangzeb døde i 1705 og i 1738 måtte en af de efterfølgende indiske herskere, Muhammad Shah, se, at hans land blev invaderet af en general af tyrkisk herkomst ved navn Nadir Shah, som kort forinden havde erobret den persiske trone. I 1739 besejredes Muhammad Shah og Delhi okkuperedes.
Illustration herover: Nadir Shah
Krigsbyttet var enormt og omfattede selve den berømte påfugletrone af emaljeret guld besmykket med de tusindvis af ædelstene. Nadir Shah sendte tronen til sin hovedstad Isfahan i Persien, hvor den efter sigende befinder sig den dag i dag.
Nadir Shah fandt ikke stenen i første gennemsøgning af de erobrede skatte. Han fik den i sit eje, fordi Udham Bai, Muhammad Shahs forsømte anden-hustru, afslørede at den skjultes i Muhammad Shahs turban. Den snu Nadir anvendte den gamle skik, at bytte hovedbeklædning som tegn på gensidig respekt. Ved en fest indbød han den besejrede hersker til dette ritual og han kom således i besiddelse af den kostbare Koh-i-noor. Han bragte den med sig til Persien.
Næste side
