Guldets mytologiske betydning i oldtiden

I oldtidens Peru kaldte inkaerne guld for "solens sved", og de brugte det til at fremstille alt fra fiskekroge til ceremonielle tiaraer.

For hinduerne var det "lysende mineral" et symbol på guddommelig intelligens, og den græske digter Pindar, der levede i det 5. århundrede f. Kr., kaldte det "Zeus' barn".

Den kemiske betegnelse for guld "Au" står for aurum, det latinske navn for "strålende gry".

Kort sagt tillægges guld allehånde betydninger, og det er ikke mærkeligt, at det har været omgærdet med en aura af mystisk kraft. Da det ikke anløber, blev det regnet for at være det mest værdifulde af alle metaller. Rent og uforgængeligt - Et symbol for renhed og uforgængelighed.

Den ægyptiske dronning Hatshepsut, som levede omkring 1.500 f. Kr., var så betaget af dette metal, at hun pudrede sine kinder med pulveriseret elektron, en legering af sølv og guld.

Blot det at berøre det mentes i nogle kulturer at gøre godt. Nogle kinesiske herskere spiste af guldtallerkener ud fra den tro, at det ville skænke dem, om ikke evigt liv, så et forlænget liv. Den romerske naturforsker Plinius den Ældre, anbefalede guldsalve som middel mod alt fra åbne sår til hæmorroider.

*************************

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev med artikler om historien bag smykkerne og med vores månedlige tilbud.

Quiz og Vind Vikingesmykker for 1.000 kr.

*************************

Læs videre
preload spinner