Aleppo

Tænk hvis Cheops pyramiden eller Tajs Mahal blev jævnet med jorden i rasende konflikter. Det ville føles som et ufatteligt tab for menneskeheden. Det er det der er ved at ske for det vi kalder Civilisationens Vugge, nemlig i det gamle Mesopotamien og de fx senere assyriske riger i det nuværende Irak og Syrien. Fx ødelæggelsen af Aleppo, Nineve, Palmyra og dele af det gamle Damaskus. Vi udholder ikke her, at opremse tabene, men vil glædes over den rigdom af viden og velbevarede fund vi heldigvis stadig har på museer og i internationale forskningsmiljøer.

Foto på forrige side: Citadellet i Aleppo er en af de ældste og største borge i verden

Således kan vi læse i Gyldendals Store Danske Leksikon:
"Under den syriske borgerkrig har Aleppo siden 2012 været skueplads for voldsomme kampe og omfattende ødelæggelser. Citadellet er blevet beskadiget af artilleri og basarkvarteret hærget af brande. Dele af byen, som holdes af oprørsstyrker, har ydermere været mål for luftbombardementer.

Aleppo ligger i Nordvestsyrien og har mere end 2 mio. indb. Den er Syrien største by. Traditionelt har der eksisteret et modsætningsforhold mellem Aleppo og hovedstaden Damaskus; i kraft af sin placering ved den tyrkiske grænse og på den vigtige handelsrute mod øst har Aleppo orienteret sig mod Irak og Tyrkiet, hvorimod Damaskus har sine forbindelser rettet mod Egypten og mod syd. Denne spænding har sammen med en række andre forhold hæmmet den nationale integration i Syrien.

Aleppos alder kendes ikke, da man ikke har kunnet foretage større arkæologiske udgravninger. Byen er nævnt i gamle tekster under navnene Armi og Armanun. I 1000-t. f.Kr. blev byen hovedstad i kongeriget Jamkhad, som bredte sig over hele Nordsyrien. Aleppo ledede en koalition mod hittitterne, men kom i 1600-1300-t. f.Kr. selv under egyptisk og hittitisk overhøjhed; mellem 1000 og 500 f.Kr. var Aleppo en selvstændig stat. I hellenistisk, romersk og byzantinsk tid var den en vigtig handelsby under navnet Beroia.
I 637 e.Kr. blev Aleppo erobret af araberne, og i 900-tallet blev den hovedstad for Hamdanidedynastiet. I 1124-25 belejredes Aleppo af kristne korsfarere, men holdt stand. Med mongolernes ankomst til Mellemøsten blev også Aleppo erobret i 1260 og indbyggerne massakreret. Fra 1200-t. til 1600-t. var den et vigtigt centrum for karavanehandelen mellem Asien og Europa. I 1517 blev Aleppo indlemmet i Osmannerriget, og byens økonomiske betydning voksede, især efter at Aleppo i 1880 blev forbundet med Damaskus-Beirut-jernbanen."

preload spinner