De tidligste menneskers udsmykning
I 2013 blev der fundet endnu et fantastisk vidnesbyrd om det tidlige menneskes hang til dekoration og symbolsk fremstilling. I Blombos Hule, beliggende 300 km øst for Cape Town i Sydafrika, dukker der hvert år nye arkæologiske fund op. Og de kan tilskrives menneskelig aktivitet for 75.000 år siden. 35.000 år før Cro Magnon i Frankrig. I 2013 dukkede en lille blok op, på en cm, med de karakteristiske skraveringer, som vi har set før på stumper af strudseæg og skaller. På billedet ses krydsskraveringer og parallelle linjer. Aktiviteterne i hulen kan dateres tilbage 100.000 år.
Udgravningerne på Blombos Cave har givet vigtige nye oplysninger om den adfærdsmæssige udvikling af Homo Sapiens. De arkæologiske fund fra denne grotte har været central i den igangværende debat om den kognitive og kulturelle oprindelse af tidlige mennesker og til den nuværende forståelse af, hvornår og hvor vigtige adfærdsmæssige innovationer opstod blandt Homo sapiens i det sydlige Afrika.
Fundene anses for at udgøre en større økologisk nichetilpasning, dvs. mere udviklede og forskelligartede strategier, og social organisation. Sammenholdt med øvrige fund, såsom stenredskaber og hele figurer i udskåren mammuttand vidner om multi-trins-teknologi og fremstilling af sammensatte værktøjer, stilistiske udformning, øget økonomisk og social organisering og forekomst af symbolsk adfærd for ca. 70.000 - 100.000 år siden.
Det mest informative arkæologiske materiale fra Blombos Cave inkluderer gravering på okker, knogle, marine rester såsom skaldyr samt fugleknogler, skildpadde og strudseæg. Disse fund, har sammen med efterfølgende re-analyser og udgravninger andre steder i Sydafrika, resulteret i et paradigmeskift i vores forsståelse for udviklingen af den menneskelige adfærd.
Udgravningerne ledes i dag af professor Christopher S. Henshilwood, fra Universitet i Bergen, Norge.
Det er bemærkelsesværdigt, at stammefolk i Afrika også i dag benytter ligenende skraveringer og især paralelle linjer som tatoveringer eller udsmykning på materiale. Bl.a som de guldsmykker der bæres som amuletter af akan-folket i Vestafrika. En tradition som går mere end 4.000 år tilbage. Museum Jewllery's akanskiver og halssmykke er et kopi af disse smykker.
Anders Holm
Magister i antropologi
Udgravningerne på Blombos Cave har givet vigtige nye oplysninger om den adfærdsmæssige udvikling af Homo Sapiens. De arkæologiske fund fra denne grotte har været central i den igangværende debat om den kognitive og kulturelle oprindelse af tidlige mennesker og til den nuværende forståelse af, hvornår og hvor vigtige adfærdsmæssige innovationer opstod blandt Homo sapiens i det sydlige Afrika.
Fundene anses for at udgøre en større økologisk nichetilpasning, dvs. mere udviklede og forskelligartede strategier, og social organisation. Sammenholdt med øvrige fund, såsom stenredskaber og hele figurer i udskåren mammuttand vidner om multi-trins-teknologi og fremstilling af sammensatte værktøjer, stilistiske udformning, øget økonomisk og social organisering og forekomst af symbolsk adfærd for ca. 70.000 - 100.000 år siden.
Det mest informative arkæologiske materiale fra Blombos Cave inkluderer gravering på okker, knogle, marine rester såsom skaldyr samt fugleknogler, skildpadde og strudseæg. Disse fund, har sammen med efterfølgende re-analyser og udgravninger andre steder i Sydafrika, resulteret i et paradigmeskift i vores forsståelse for udviklingen af den menneskelige adfærd.
Udgravningerne ledes i dag af professor Christopher S. Henshilwood, fra Universitet i Bergen, Norge.
Det er bemærkelsesværdigt, at stammefolk i Afrika også i dag benytter ligenende skraveringer og især paralelle linjer som tatoveringer eller udsmykning på materiale. Bl.a som de guldsmykker der bæres som amuletter af akan-folket i Vestafrika. En tradition som går mere end 4.000 år tilbage. Museum Jewllery's akanskiver og halssmykke er et kopi af disse smykker.
Anders Holm
Magister i antropologi
