Farvefremstilling i vikingetiden
Farvefremstilling i vikingetiden
Et vigtigt erhverv i vikingetiden er nu veldokumenteret. For nylig har en ung forsker, arkæolog Renée Enevold fra Moesgård Museum, som den første udtaget pollenprøver fra gulvlaget i nogle nyfundne grubehuse med banebrydende resultat. Mange af hytterne har benyttet til farvefremstilling, altså farver til vikingernes tøj.
Foto: Grubehuse fra Færøerne.
Arkæologer finder grubehuse overalt i landsbyerne ved udgravninger. Senest i Søften lidt nordvest for Aarhus, hvor en klynge på 14 grubehuse aftegnede sig som mørke pletter den lyse undergrund under det mørke muldlag. Grubehuses særkende er, at de er gravet ca. en halv meter ned i jorden. Det isolerede dels hytten og stabiliserede tagkonstruktionen.
På grund af nedgravningen er gulvlaget ofte bevaret, hvilket ikke er tilfældet i andre hustyper, og her findes tit vævevægte fra opretstående væve. Hytterne kaldes derfor også vævehytter.
Men Renée Enevolds teknik har afsløret store mængder pollen fra urter og græsser i to af hytterne, og i særdeleshed fra planter, der afgiver farve: cikorie der giver sort, hedelyng, der giver grøn og brun, hørsilke - rød, gåsefod og nælde, der giver gul og olivengrøn og flere andre.
Farverhytterne giver - set i sammenhæng med fund af vævevægte i andre hytter
- god mening om tøj- og klædefremstilling. Fremtidige pollenanalyser vil efter al sandsynlighed også kunne afsløre andre erhverv og aktiviteter i vikingernes værkstedshuse.
(Artiklen stammer fra SKALK)
Et vigtigt erhverv i vikingetiden er nu veldokumenteret. For nylig har en ung forsker, arkæolog Renée Enevold fra Moesgård Museum, som den første udtaget pollenprøver fra gulvlaget i nogle nyfundne grubehuse med banebrydende resultat. Mange af hytterne har benyttet til farvefremstilling, altså farver til vikingernes tøj.
Foto: Grubehuse fra Færøerne.
Arkæologer finder grubehuse overalt i landsbyerne ved udgravninger. Senest i Søften lidt nordvest for Aarhus, hvor en klynge på 14 grubehuse aftegnede sig som mørke pletter den lyse undergrund under det mørke muldlag. Grubehuses særkende er, at de er gravet ca. en halv meter ned i jorden. Det isolerede dels hytten og stabiliserede tagkonstruktionen.
På grund af nedgravningen er gulvlaget ofte bevaret, hvilket ikke er tilfældet i andre hustyper, og her findes tit vævevægte fra opretstående væve. Hytterne kaldes derfor også vævehytter.
Men Renée Enevolds teknik har afsløret store mængder pollen fra urter og græsser i to af hytterne, og i særdeleshed fra planter, der afgiver farve: cikorie der giver sort, hedelyng, der giver grøn og brun, hørsilke - rød, gåsefod og nælde, der giver gul og olivengrøn og flere andre.
Farverhytterne giver - set i sammenhæng med fund af vævevægte i andre hytter
- god mening om tøj- og klædefremstilling. Fremtidige pollenanalyser vil efter al sandsynlighed også kunne afsløre andre erhverv og aktiviteter i vikingernes værkstedshuse.
(Artiklen stammer fra SKALK)
