Den keltiske knude
Kelterne levede mellem ca. 700 f.Kr. til 2-500 e.Kr. Deres berømte designs kendes i grov skitsering fra ristninger på sten, træudskæringer og smykker fra ca. 450 f.Kr. og fra stenkors e.Kr. Der er ingen skriftlig historisk dokumentation vedr. formål eller symbolbetydning.
Mønstrene er studeret heftigt gennem tiderne og det menes, at fletarbejder i pil, tekstil og læder har givet anledning til de keltiske motivmønstre. Den keltiske knude er måske det mest udprægede og genkendelige design i den keltiske historie. Ca. 200 f.Kr., får knuden forskellige elegante udformninger, og alle har det tilfælles, at knuden er uendelig, dvs. at mønsteret er kontinuerligt uden begyndelse og ende. Det har fået nogle til, at tillægge mønsteret symboler, der henviser til naturens tidsløshed, som fx den ubrudte cirkel af fødsel og død.
Bibelen blev som bekendt håndafskrevet i klostrenes scriptorier og hver sides første bogstav blev ofte fremhævet og indfattet i keltiske mønstre, der passede til det pågældende bogstav.
Grunden til, at vi i dag kender de keltiske motiver så godt, skyldes især engelske og irske munke, som levede længe efter de keltiske folkeslag. Fra 500 e.Kr. - 1200 e.Kr. gengav munkene de keltiske mønstre, såsom den berømte knude, spiralen, triskelen (videreudviklet fra meget ældre ristninger i sten fra prækeltisk tid ca. 3.200 f.Kr.), osv., når de illuminerede biblen.
Dog fandtes tidligere eksempler på munkenes brug af keltiske motiver, nemlig som da pave Damasus, biskop i Rom fra 366-384 e.Kr., pålagde sin sekretær, St Jerome, at håndskrive en udgave af bibelen. Jerome benyttede de keltiske motiver da han illuminerede begyndelsesbogstaverne på siderne i bibelen. Mest berømt er nok hans brug af det keltiske cirkelspiral mønster i bogstavet o. For interesserede så prøv også, at google den utroligt fint dekorerede irske bog, The Book of Celts (ca. 800 e.Kr). Bemærk undervejs, at megen engelsk litteratur insisterer på, at kelterne er et folk og at de eksisterede længe efter 500 e. Kr., selvom alle fund tyder på, at disse spredte grupper af temmelig barbariske indvandrere for længst var assimileret. Desuden har der aldrig været dokumentation for, at de har haft et fælles centrum, et skriftssprog eller sågar store høvdinge. De fælles kulturtræk stammer fra folkevandringer, øst fra Balkanområdet fra ca. 800 - 300 f.Kr.
At tale om kelterne som et folk er derfor en tvivlsom ting. Efter kejser Augustus og hans efterfølgere i det første århundrede efter Kristi fødsel trak romerrigets grænse mod "barbarerne" ved Rhinen og Donau gik det tilbage for kelterne og de udviskedes på fastlandet mellem år 100 og 500 e.Kr. Germanske stammer dominerede nord for den nævnte grænse.
I Danmark starter de første sikre fund af keltisk håndværk (især smykker) fra ca. 400 f.Kr. og ophører ca. år 0 (kaldet Keltisk Jernalder). Herefter blev Nordeuropa, inkl. Danmark, påvirket af romersk kultur (romersk jernalder 0-400) og fra 400 til 750 dominerede germanske stammer da romerriget satte grænsen for sin indflydelsessfære ved Donau. En af de vigtigste danske genstande fra Keltisk Jernalder, er Gundestrupkedlen. Det er stort ornamenteret kar gjort i sølv. Flemming Kaul, seniorforsker ved Nationalmuseet, identificerede i 1990'erne dette enorme kar og dets opsigtsvækkende billedrelieffter til at være keltiske, stammende fra Balkanområdet.
Mønstrene er studeret heftigt gennem tiderne og det menes, at fletarbejder i pil, tekstil og læder har givet anledning til de keltiske motivmønstre. Den keltiske knude er måske det mest udprægede og genkendelige design i den keltiske historie. Ca. 200 f.Kr., får knuden forskellige elegante udformninger, og alle har det tilfælles, at knuden er uendelig, dvs. at mønsteret er kontinuerligt uden begyndelse og ende. Det har fået nogle til, at tillægge mønsteret symboler, der henviser til naturens tidsløshed, som fx den ubrudte cirkel af fødsel og død.
Bibelen blev som bekendt håndafskrevet i klostrenes scriptorier og hver sides første bogstav blev ofte fremhævet og indfattet i keltiske mønstre, der passede til det pågældende bogstav.
Grunden til, at vi i dag kender de keltiske motiver så godt, skyldes især engelske og irske munke, som levede længe efter de keltiske folkeslag. Fra 500 e.Kr. - 1200 e.Kr. gengav munkene de keltiske mønstre, såsom den berømte knude, spiralen, triskelen (videreudviklet fra meget ældre ristninger i sten fra prækeltisk tid ca. 3.200 f.Kr.), osv., når de illuminerede biblen.
Dog fandtes tidligere eksempler på munkenes brug af keltiske motiver, nemlig som da pave Damasus, biskop i Rom fra 366-384 e.Kr., pålagde sin sekretær, St Jerome, at håndskrive en udgave af bibelen. Jerome benyttede de keltiske motiver da han illuminerede begyndelsesbogstaverne på siderne i bibelen. Mest berømt er nok hans brug af det keltiske cirkelspiral mønster i bogstavet o. For interesserede så prøv også, at google den utroligt fint dekorerede irske bog, The Book of Celts (ca. 800 e.Kr). Bemærk undervejs, at megen engelsk litteratur insisterer på, at kelterne er et folk og at de eksisterede længe efter 500 e. Kr., selvom alle fund tyder på, at disse spredte grupper af temmelig barbariske indvandrere for længst var assimileret. Desuden har der aldrig været dokumentation for, at de har haft et fælles centrum, et skriftssprog eller sågar store høvdinge. De fælles kulturtræk stammer fra folkevandringer, øst fra Balkanområdet fra ca. 800 - 300 f.Kr.
At tale om kelterne som et folk er derfor en tvivlsom ting. Efter kejser Augustus og hans efterfølgere i det første århundrede efter Kristi fødsel trak romerrigets grænse mod "barbarerne" ved Rhinen og Donau gik det tilbage for kelterne og de udviskedes på fastlandet mellem år 100 og 500 e.Kr. Germanske stammer dominerede nord for den nævnte grænse.
I Danmark starter de første sikre fund af keltisk håndværk (især smykker) fra ca. 400 f.Kr. og ophører ca. år 0 (kaldet Keltisk Jernalder). Herefter blev Nordeuropa, inkl. Danmark, påvirket af romersk kultur (romersk jernalder 0-400) og fra 400 til 750 dominerede germanske stammer da romerriget satte grænsen for sin indflydelsessfære ved Donau. En af de vigtigste danske genstande fra Keltisk Jernalder, er Gundestrupkedlen. Det er stort ornamenteret kar gjort i sølv. Flemming Kaul, seniorforsker ved Nationalmuseet, identificerede i 1990'erne dette enorme kar og dets opsigtsvækkende billedrelieffter til at være keltiske, stammende fra Balkanområdet.
