Hærværk på Jellingstenen
Indskriften på stenen er fra år 965 og den lyder: Harald konge lod gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder - den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne.
Jellings Runesten er blevet udsat for hærværk. Med grøn sprayfarve er skrevet ordet "Gelwane" på to af stenens sider.
Ifølge formanden for Jelling Menighedsråd, Gunni Højvang er det første gang, at man har oplevet hærværk i det omfang. Der er nu lagt en presenning over stenen for at beskytte mod vejr og vind. Der er også malet med sølvfarve på kirkedøren og på den kasse, der er sat op for at beskyttede lille runesten. Også et jernkors ved siden af runestenene er udsat for hærværk.
Sagen er nu overdraget til Nationalmuseet, der skal afgøre hvad der nu skal ske.
Vi minder her om den forøgede betydning stenen har fået efter, at nye forskningsresultater fra 2008 og 2009 har opdaget spor, der placerer Jelling som et muligt kraftcenter i Danmark. Lad os starte med begyndelsen.
Bevæbnet med metaldetektorer gik forskere i 2008 løs på muldjorden ved Jelling i håb om bl.a. at finde smykker fra Harald Blåtands tid.
Et stort område nord for Jelling Kirke blev finkæmmet af 31 oldtidsjægere fra ind- og udland med metaldetektorer på jagt efter fortidsskatte. Målet var at afsløre, om der skulle være metalfund ved Jelling. Museumsleder Steen Wulff Andersen fra Vejle Museum håbede, at mønter, smykkedele og stumper af redskaber ville dukke op af den sorte muld.
"Hvis jeg rigtig skal drømme, så vil det være at finde masse smykker og helst fra Harald Blåtands tid. Vi vil jo gerne finde de beboelser, der har hørt til Jelling-monumenterne. Finder vi dele af smykker eller redskaber, så giver det et godt fingerpeg om, hvor vi skal søge for at finde husene", sagde Steen Wulff Andersen til Fredericia Dagblad.
Der er fundet spor efter store halbygninger ved både Lejre og Tissø og nu også Jelling. Sådan har kongehallen måske set ud. Fotoet er taget af EyeCadcher Media, Lejre Museum/Roskilde Museum og Nicolai Garhøj Larsen. Copyright tilhører Nationalmuseet og Skoletjenesten samt Faaborg Kulturhistoriske Museer. Se venligst den glimrende hjemmeside "dramaioldtiden.natmus.dk"
Men så kom gennembruddet her i september 2009. Helt epokegørende. I august-september 2009 har medarbejdere ved Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet foretaget 6-8 boringer i hver af Jellings to høje.
I det storstilede Jelling projekt, hvor projektleder Anne Petersen fra Nationalmuseet sammen med naturvidenskabsfolk og arkæologer undersøgte landskabet omkring højene, 1.000 år gamle grønne planter og sporene af et langhus i og omkring Jellinghøjene dukket op. Resultaterne vækker begejstring. Der er tale om fundet af 1.000 år gamle græstørv med grønne vækstlag og et langhus på 23,5 meter. Det er, hvad de første boreprøver i Nordhøjen i Jelling og udgravninger i området har vist.
"Noget af det, vi gik efter, det var at få et billede af, hvordan landskabet var i vikingetiden omkring højene. Det har faktisk været så godt, som vi kunne håbe på, fordi det, at græsset stadigvæk er grønt, og mosserne stadigvæk er grønne, det betyder, at vi har hele vegetationsbilledet fra de græstørv bevaret", siger adjunkt Mads Holst fra Afdeling for Forhistorisk Arkæologi ved Århus Universitet.
Højen holder tilsyneladende godt på vandet, og det har skabt gode forhold for plantevæksten inde i den. Man skal tæt på for at se, at græsset ikke er nyt, men 1000 år gammelt. Også fundet af det 23,5 meter lange hus fra slutningen af 900-tallet kan give et godt billede af, hvordan Jelling så ud på Harald Blåtands tid.
"Det er det første, der er fundet i Jelling af bygninger uden for selve monumenterne. Det er den arkitektur, der er karakteristisk for Jelling-kongerne", siger Mads Holst. (Offentliggjort 02.09.09 kl. 17:19).
Det var altså ikke nødvendigt at lede efter smykker for at finde tegn på bebyggelse (stolpehuller). Men hvad kan man forvente at finde af smykker? Det er nærliggende, at tro at den stil som vi finder i ornamentiken på jellingstenen, også kaldet jellingstil, vil præge evt. fund af smykker. Vi kender smykker i denne stil, men hvis stedet har været et driftigt centrum, vil vikingesmykker fra hele Skandinavien være ligeså sandsynligt og dermed også mange stilarter. F.eks. de stilarter der fortrinsvis er opkaldt efter deres fundsted: Mammen-stil, Urnes-stil, Jelling-stil, Borres-stil, Gotland-stil og gribedyrs stil.
Vikingeøreringe, sølv med bjergkrystal, i Gotland-stil. Smykket er baseret på fund fra Gotland, Sverige og dateres til 1000-1100 e.Kr. Den originale skat bestod af 11 bjergkrystaller i sølvfatninger og 10 granulerede sølvperler i forskellig størrelse. Typen kendes fra slaviske folk på den tid. Indfatning i sterlingsølv. Kan købes her på siden under "Vikingesmykker".
