Oldtidsfund i Sydafrika
Ridsede strudseæg illustrerer oldtidsmenneskets raffinement for 60.000 år siden
De ridsede skaller fra Diepkloof Rock Shelter i Western Cape, Sydafrika, er i 2010 blevet dateret til omkring være skabt for 60.000 år siden. Detaljerne er rapporteret i National Academy of Sciences. Forskerne, der har undersøgt materialet siden 1999, hævder, at mærkerne næsten helt sikkert er en form for besked - en grafisk kommunikation.
Illustration øverst til højre: Indskrifter på skaller af strudseæg fundet i Sydafrika er blandt de tidligste eksempler på anvendelsen af symbolik, gjort af de første moderne mennesker, siger videnskabsfolk.
"Motivet er to parallelle linjer, som vi formoder var cirkulær, men vi har ikke en fuldstændig omkreds af æggene," forklarede dr Pierre-Jean Texier fra universitetet i Bordeaux, Talence, Frankrig.
"Linjerne krydses vinkelret eller i skæve vinkler. Ved gentagelse af dette motiv, har de tidlige mennesker forsøgt at kommunikere noget. Måske forsøgte de, at udtrykke identiteten af den enkelte eller af gruppen," siger han til BBC News.
Symbolsk tænkning - evnen til at lade en ting repræsentere en anden - var et kæmpe spring i menneskets evolution, og adskiller mennesket fra dyrene. Forståelse for, hvornår og hvor denne adfærd først er opstået, er et centralt emne for forskere i studiet af menneskets oprindelse.
De tidligste eksempler på abstrakt tænkning, som ses på skalle-smykker, blev opdaget i Skhul Cave i Israel og i Oued Djebbana, Algeriet. Disse genstande er 90,000-100,000 år gamle.
Andre cowris, muslingeskaller eller strudseskaller og perler af skal, dateret 75.000 år gamle, er fundet i Blombos Hulen i Sydafrika, sammen med en række genstande med graveringer ikke ulig dem fundet ved Diepkloof.
Illustration herover: Ridset geometrisk mønster på blok fra Blombos
Men betydningen af fundene i Diepkloof fundet ligger i deres antal, hvilket beviser, at denne mærkning ikke kunne have været simpel krimskrams.
"Hvad er ekstraordinært ved Diepkloof er, at vi har tæt ved 300 stykker af disse graveringer, hvilket er grunden til vi taler om et system af symboler," siger Dr Texier.
Holdet, som omfatter dr. Guillaume Porraz fra University af Tübingen, forsøgte selv at genskabe mærkerne ved at anvende et stykke flint. "Strudse æggeskaller er ret hårde. At lave sådan en gravering er ikke så let. Du er nødt til at passere gennem det ydre lag for at komme igennem til det midterste lag," forklarer Dr. Texier.
Holdets eksperimenter tyder dog på, at farvning af fragmenterne er naturlige og ikke resultatet af anvendelsen af pigmenter. Gruppen var i stand til at reproducere lignende nuancer ved at bage skallestykker. Se det første foto af henholdsvis en rød, brun og blå æggeskal.
Illustration herover: Tidlige mennesker lavede huller og trak skaller på snor som smykker.
Professor Chris Stringer fra Londons Natural History Museum, udtalte til BBC News: "Her har vi noget, vi kan sammenligne med senere materiale, som helt klart ikke udviser samme signalværdi. Der er en meget interessant sammenhæng mellem Mellemøstens Stenalder, den senere Stenalder og de seneste befolkninger i Sydafrika. Et spørgsmål er nu, om fundene er særlige lokale fænomener, forekommende med spring i tid, eller om vi, ved udgravninger flere steder, vil finde at fænomenet, dvs. symbol-dekorationer, er mere udbredte? ". Ref. Jonathan Amos, Science correspondent, BBC News (Jonathan.Amos-INTERNET@bbc.co.uk)
Hvis det er tilfældet så kan vi tale om et afgørende skridt mod skabelse af det moderne mennneske for ca. 70 - 100.000 år siden. Ca. 35.000 år før de ældste Homo Sapiens Sapiens, opkaldt efter stedet deres skelletter og hulemalerier er fundet: Cro Magnon mennesket i Frankrig.
Naturligvis sælger vi kopier af afrikanske smykker med ridsede streger, som faktisk er hentet fra tatoveringer som stammer påførte sig. En tradition vi ved rækker mindst 15.000 år tilbage. "Ismanden" Ötzi, dateret til ca. 3.000 år f.Kr., som blev fundet i de Italienske alper i 1990'erne havde lignende tatoveringer. Så måske er tatoveringen forgængeren til symbolerne på skårene.
Akan skive øreringe fra Vestafrika. Øreringene kan købes her.
Tilmeldte til Museum Jewellery´s nyhedsbrev kan købe smykket med 30 pct. rabat indtil 31. maj 2010. Meld dig til vores nyhedsbrev her .
Det tidligste håndfaste vidnesbyrd på besmykning i Afrika er fundet af en oval benpendent fra Redeyef i Tunesien. Den menes at være 15.000 år gammel. Andre organiske materialer såsom frø, nødder og hule fugleben har været benyttet i udformningen af bittesmå perler, og er fundet i en hule ved Njorofloden i Kenya.
Bittesmå perler lavet af skaller har fascineret afrikanerne. De producerede dem i stor stil og da hollænderne i 1700-1900-tallet masseproducerede dem i glas og med mange farver, selv i den enkelte perle, blev de hurtigt populære og anvendtes som betalingsmiddel. Nedenfor ses et glimrende eksempel på de meget små farvede perler i en kopi lavet til Museum Jewellery.
Armbånd med afrikanske handelsperler. Armbåndet kan købes her.
Men det mest almindelige materiale, som datidens afrikanske kulturer benyttede som perler, var strudseæg. Perler af dette materiale er fundet overalt fra Nord- til Sydafrika og de laves idag i både Sudan og Sydafrika.
Smykker gjort af sø- og havskaller, især cowri og conus, var særlig værdifulde. Det siges at Machinga folket som bor ved Tanzanias kyst nær Lindi, værdsatte conusskaller så højt, at "de vil smide en hel fangst af fisk bort, hvis blot én blev fundet" (Etcnic Jewellery, red. John Mack, British Museum press, s. 26)
Mere almindeligt er conus fundet i form af skiver som er gjort flade og blanke. De kaldes vibangwa og har i århundreder udgjort en hovedbestanddel af smykker i det centrale Afrika. I 1854 svarede to vibangwas til prisen på en slave.
Elfenben og rav har også haft stor indflydelse i afrikansk håndværk og handelsliv. Elfenben blev især værdsat i kongedømmerne i det tropiske Afrika. Specielt af kongedømmet Benin i Nigeria gennem 1500-tallet.
Da organiske materialer forgår og forvitrer, er den bedste dokumentation på fortidens afrikanske smykker, de perler som er gjort i hårde stene. Sådanne kan dateres helt tilbage til 8.000 f. Kr. hvilket fund fra Zambia viser.
De ridsede skaller fra Diepkloof Rock Shelter i Western Cape, Sydafrika, er i 2010 blevet dateret til omkring være skabt for 60.000 år siden. Detaljerne er rapporteret i National Academy of Sciences. Forskerne, der har undersøgt materialet siden 1999, hævder, at mærkerne næsten helt sikkert er en form for besked - en grafisk kommunikation.
Illustration øverst til højre: Indskrifter på skaller af strudseæg fundet i Sydafrika er blandt de tidligste eksempler på anvendelsen af symbolik, gjort af de første moderne mennesker, siger videnskabsfolk.
"Motivet er to parallelle linjer, som vi formoder var cirkulær, men vi har ikke en fuldstændig omkreds af æggene," forklarede dr Pierre-Jean Texier fra universitetet i Bordeaux, Talence, Frankrig.
"Linjerne krydses vinkelret eller i skæve vinkler. Ved gentagelse af dette motiv, har de tidlige mennesker forsøgt at kommunikere noget. Måske forsøgte de, at udtrykke identiteten af den enkelte eller af gruppen," siger han til BBC News.
Symbolsk tænkning - evnen til at lade en ting repræsentere en anden - var et kæmpe spring i menneskets evolution, og adskiller mennesket fra dyrene. Forståelse for, hvornår og hvor denne adfærd først er opstået, er et centralt emne for forskere i studiet af menneskets oprindelse.
De tidligste eksempler på abstrakt tænkning, som ses på skalle-smykker, blev opdaget i Skhul Cave i Israel og i Oued Djebbana, Algeriet. Disse genstande er 90,000-100,000 år gamle.
Andre cowris, muslingeskaller eller strudseskaller og perler af skal, dateret 75.000 år gamle, er fundet i Blombos Hulen i Sydafrika, sammen med en række genstande med graveringer ikke ulig dem fundet ved Diepkloof.
Illustration herover: Ridset geometrisk mønster på blok fra Blombos
Men betydningen af fundene i Diepkloof fundet ligger i deres antal, hvilket beviser, at denne mærkning ikke kunne have været simpel krimskrams.
"Hvad er ekstraordinært ved Diepkloof er, at vi har tæt ved 300 stykker af disse graveringer, hvilket er grunden til vi taler om et system af symboler," siger Dr Texier.
Holdet, som omfatter dr. Guillaume Porraz fra University af Tübingen, forsøgte selv at genskabe mærkerne ved at anvende et stykke flint. "Strudse æggeskaller er ret hårde. At lave sådan en gravering er ikke så let. Du er nødt til at passere gennem det ydre lag for at komme igennem til det midterste lag," forklarer Dr. Texier.
Holdets eksperimenter tyder dog på, at farvning af fragmenterne er naturlige og ikke resultatet af anvendelsen af pigmenter. Gruppen var i stand til at reproducere lignende nuancer ved at bage skallestykker. Se det første foto af henholdsvis en rød, brun og blå æggeskal.
Illustration herover: Tidlige mennesker lavede huller og trak skaller på snor som smykker.
Professor Chris Stringer fra Londons Natural History Museum, udtalte til BBC News: "Her har vi noget, vi kan sammenligne med senere materiale, som helt klart ikke udviser samme signalværdi. Der er en meget interessant sammenhæng mellem Mellemøstens Stenalder, den senere Stenalder og de seneste befolkninger i Sydafrika. Et spørgsmål er nu, om fundene er særlige lokale fænomener, forekommende med spring i tid, eller om vi, ved udgravninger flere steder, vil finde at fænomenet, dvs. symbol-dekorationer, er mere udbredte? ". Ref. Jonathan Amos, Science correspondent, BBC News (Jonathan.Amos-INTERNET@bbc.co.uk)
Hvis det er tilfældet så kan vi tale om et afgørende skridt mod skabelse af det moderne mennneske for ca. 70 - 100.000 år siden. Ca. 35.000 år før de ældste Homo Sapiens Sapiens, opkaldt efter stedet deres skelletter og hulemalerier er fundet: Cro Magnon mennesket i Frankrig.
Naturligvis sælger vi kopier af afrikanske smykker med ridsede streger, som faktisk er hentet fra tatoveringer som stammer påførte sig. En tradition vi ved rækker mindst 15.000 år tilbage. "Ismanden" Ötzi, dateret til ca. 3.000 år f.Kr., som blev fundet i de Italienske alper i 1990'erne havde lignende tatoveringer. Så måske er tatoveringen forgængeren til symbolerne på skårene.
Akan skive øreringe fra Vestafrika. Øreringene kan købes her.
Tilmeldte til Museum Jewellery´s nyhedsbrev kan købe smykket med 30 pct. rabat indtil 31. maj 2010. Meld dig til vores nyhedsbrev her .
Det tidligste håndfaste vidnesbyrd på besmykning i Afrika er fundet af en oval benpendent fra Redeyef i Tunesien. Den menes at være 15.000 år gammel. Andre organiske materialer såsom frø, nødder og hule fugleben har været benyttet i udformningen af bittesmå perler, og er fundet i en hule ved Njorofloden i Kenya.
Bittesmå perler lavet af skaller har fascineret afrikanerne. De producerede dem i stor stil og da hollænderne i 1700-1900-tallet masseproducerede dem i glas og med mange farver, selv i den enkelte perle, blev de hurtigt populære og anvendtes som betalingsmiddel. Nedenfor ses et glimrende eksempel på de meget små farvede perler i en kopi lavet til Museum Jewellery.
Armbånd med afrikanske handelsperler. Armbåndet kan købes her.
Men det mest almindelige materiale, som datidens afrikanske kulturer benyttede som perler, var strudseæg. Perler af dette materiale er fundet overalt fra Nord- til Sydafrika og de laves idag i både Sudan og Sydafrika.
Smykker gjort af sø- og havskaller, især cowri og conus, var særlig værdifulde. Det siges at Machinga folket som bor ved Tanzanias kyst nær Lindi, værdsatte conusskaller så højt, at "de vil smide en hel fangst af fisk bort, hvis blot én blev fundet" (Etcnic Jewellery, red. John Mack, British Museum press, s. 26)
Mere almindeligt er conus fundet i form af skiver som er gjort flade og blanke. De kaldes vibangwa og har i århundreder udgjort en hovedbestanddel af smykker i det centrale Afrika. I 1854 svarede to vibangwas til prisen på en slave.
Elfenben og rav har også haft stor indflydelse i afrikansk håndværk og handelsliv. Elfenben blev især værdsat i kongedømmerne i det tropiske Afrika. Specielt af kongedømmet Benin i Nigeria gennem 1500-tallet.
Da organiske materialer forgår og forvitrer, er den bedste dokumentation på fortidens afrikanske smykker, de perler som er gjort i hårde stene. Sådanne kan dateres helt tilbage til 8.000 f. Kr. hvilket fund fra Zambia viser.
