Konfirmation
Konfirmation gennem tiderne
Konfirmation er ikke bare en bekræftelse på vores kristne dåb.
Den markere også skiftet fra barn til voksen.
Men det at træde ind i de voksnes rækker har i dag ikke den betydning som det havde for 250 år siden.
Dengang og frem til 1900 var konfirmationen en forudsætning for at deltage i dele af samfundslivet, som nadveren i kirken, at stå fadder, vidne, blive gift m.m.
Kirkens magt og betydning gjaldt for konge såvel som for folket.
Den legitimerede kongens magt og undersåtternes afmagt.
Illustration herover: Michael von Havens billede fra 1671 " Christian 5.'s salving i Slotskirken på Frederiksborg.
1700-tallet
Man skulle være mellem 14 og 19 år for at blive konfirmeret. Var en person ikke konfirmeret kunne vedkommende sættes i fængsel, indtil han eller hun havde lært nok til at blive det. Under tiggerjagterne i slutningen af 1700-årene, blev ukonfirmeret og familier uden fast bopæl opsporet og sat i fængsel.
1800-tallet
At blive konfirmeret var en forudsætning for, at man kunne komme væk hjemmefra og få sig en arbejdsplads.
En forordning af 27. april 1822 gjorde det lovpligtigt for tyende, dvs. karle og piger, der er i tjeneste hos andre, at have en skudsmålsbog, og en sådan kunne man kun få hvis man var "klar", dvs. var konfirmeret. Præsten skrev om den unge pige på skudsmålsbogens første blad, og senere skrev arbejdsgiverne deres vurderinger ind.
Illustration herover: I lære som blikkenslager. Og resultatet: Her 4 nybagte svende ca. år 1900.
1900-tallet
Konfirmationen skete som regel efter 7 års skolegang og så var det tid at finde en læreplads eller et arbejde. Først i 1972 forsvandt denne sidste rest af det formelle skel mellem barndom og voksenliv. Det skete da undervisningspligten blev udvidet til 8 år.
Og for de langhårede: Overgangsriter og shamaner
Konfirmationen er en ungdomsrite eller et overgangsritual. Udtrykket overgangsriter - rites de passage - lanceredes i 1909 af den franske etnolog Arnold van Gennep.
Overgangsriter er et udbredt kulturelt fænomen, der især finder sted i forbindelse med fødsel, overgang til voksenstatus, ægteskab og død. Men i traditionelle samfund kan overgangen til "voksentilstanden" være en pinefuld oplevelse, som vi kender det fra nordamerikanske indianere og stammesamfund i Afrika. Novicerne indvies ofte i hemmelig viden og ceremonien gennemføres altid af præster eller shamaner.
Illustration herover: En berømt scene fra filmen A Man called Horse. Den indviede var ophængt i fæstninger stukket i brystet. En del af et optagelsesritual blandt Nordamerikanske indianere.
Det interessante er, at både konfirmationen og overgangsriten til voksenlivet, er kulturernes forsøg på, at kontrollere naturen. Udviklingen fra barn til voksen strækker sig over tid, og vækst og ælde er ikke sådan at styre.
Da vi mennesker åbenbart ikke kan lide kaos, går meget af vores tid med at få orden på kaos. Vi pynter op, arrangerer symmetrier og klipper plænen. At transformere kaos til orden, er så og sige en drift mod civilisationen: Fra natur til kultur.
Illustration herover: Rites de Passage i Uganda. Unge der danser og synger i en traditionel indvielses-ceremoni i byen Mbale. Mere end 300 mennesker deltog i et omskæringsritual, som markerer overgangen fra barndom til voksenliv. Reuters / James Akena (UGANDA).
Vi bygger huse af skove, som vi ellers ville fare vild i og vi inddeler vores væren i intervaller: Et klokkeslæt bestemmer hvornår vi skal spise, stå op, arbejde osv.
Det var lidt af en omvej, blot for at nå pointen: Vi forsøger, at få herredømme over overgangen fra barn til voksen og konfirmationen er en overgangsrite, som netop er kontrol.
På én dag gøres den unge aspirant til voksen. Og det kontrolleres gennem ritualet på den fastsatte dag. Med den opnåede voksenstatus følger nye privilegier og på en måde er man så faktisk voksen.
Så når vores unge poder, bøvede og fulde, tumler rundt under konfirmationsfesten eller nonfirmationsfesten, i deres krøllede hvide skjorter og fine konfirmationskjoler, og således demonstrerer voksen-priviligiet; at drikke sig hønefulde, så er det i virkeligheden kontrol. En overgangsrite. Slap derfor af og nyd de nye unge voksne. De er børn igen i morgen.
Mvh.
Anders Holm
Konfirmation er ikke bare en bekræftelse på vores kristne dåb.
Den markere også skiftet fra barn til voksen.
Men det at træde ind i de voksnes rækker har i dag ikke den betydning som det havde for 250 år siden.
Dengang og frem til 1900 var konfirmationen en forudsætning for at deltage i dele af samfundslivet, som nadveren i kirken, at stå fadder, vidne, blive gift m.m.
Kirkens magt og betydning gjaldt for konge såvel som for folket.
Den legitimerede kongens magt og undersåtternes afmagt.
Illustration herover: Michael von Havens billede fra 1671 " Christian 5.'s salving i Slotskirken på Frederiksborg.
1700-tallet
Man skulle være mellem 14 og 19 år for at blive konfirmeret. Var en person ikke konfirmeret kunne vedkommende sættes i fængsel, indtil han eller hun havde lært nok til at blive det. Under tiggerjagterne i slutningen af 1700-årene, blev ukonfirmeret og familier uden fast bopæl opsporet og sat i fængsel.
1800-tallet
At blive konfirmeret var en forudsætning for, at man kunne komme væk hjemmefra og få sig en arbejdsplads.
En forordning af 27. april 1822 gjorde det lovpligtigt for tyende, dvs. karle og piger, der er i tjeneste hos andre, at have en skudsmålsbog, og en sådan kunne man kun få hvis man var "klar", dvs. var konfirmeret. Præsten skrev om den unge pige på skudsmålsbogens første blad, og senere skrev arbejdsgiverne deres vurderinger ind.
Illustration herover: I lære som blikkenslager. Og resultatet: Her 4 nybagte svende ca. år 1900.
1900-tallet
Konfirmationen skete som regel efter 7 års skolegang og så var det tid at finde en læreplads eller et arbejde. Først i 1972 forsvandt denne sidste rest af det formelle skel mellem barndom og voksenliv. Det skete da undervisningspligten blev udvidet til 8 år.
Og for de langhårede: Overgangsriter og shamaner
Konfirmationen er en ungdomsrite eller et overgangsritual. Udtrykket overgangsriter - rites de passage - lanceredes i 1909 af den franske etnolog Arnold van Gennep.
Overgangsriter er et udbredt kulturelt fænomen, der især finder sted i forbindelse med fødsel, overgang til voksenstatus, ægteskab og død. Men i traditionelle samfund kan overgangen til "voksentilstanden" være en pinefuld oplevelse, som vi kender det fra nordamerikanske indianere og stammesamfund i Afrika. Novicerne indvies ofte i hemmelig viden og ceremonien gennemføres altid af præster eller shamaner.
Illustration herover: En berømt scene fra filmen A Man called Horse. Den indviede var ophængt i fæstninger stukket i brystet. En del af et optagelsesritual blandt Nordamerikanske indianere.
Det interessante er, at både konfirmationen og overgangsriten til voksenlivet, er kulturernes forsøg på, at kontrollere naturen. Udviklingen fra barn til voksen strækker sig over tid, og vækst og ælde er ikke sådan at styre.
Da vi mennesker åbenbart ikke kan lide kaos, går meget af vores tid med at få orden på kaos. Vi pynter op, arrangerer symmetrier og klipper plænen. At transformere kaos til orden, er så og sige en drift mod civilisationen: Fra natur til kultur.
Illustration herover: Rites de Passage i Uganda. Unge der danser og synger i en traditionel indvielses-ceremoni i byen Mbale. Mere end 300 mennesker deltog i et omskæringsritual, som markerer overgangen fra barndom til voksenliv. Reuters / James Akena (UGANDA).
Vi bygger huse af skove, som vi ellers ville fare vild i og vi inddeler vores væren i intervaller: Et klokkeslæt bestemmer hvornår vi skal spise, stå op, arbejde osv.
Det var lidt af en omvej, blot for at nå pointen: Vi forsøger, at få herredømme over overgangen fra barn til voksen og konfirmationen er en overgangsrite, som netop er kontrol.
På én dag gøres den unge aspirant til voksen. Og det kontrolleres gennem ritualet på den fastsatte dag. Med den opnåede voksenstatus følger nye privilegier og på en måde er man så faktisk voksen.
Så når vores unge poder, bøvede og fulde, tumler rundt under konfirmationsfesten eller nonfirmationsfesten, i deres krøllede hvide skjorter og fine konfirmationskjoler, og således demonstrerer voksen-priviligiet; at drikke sig hønefulde, så er det i virkeligheden kontrol. En overgangsrite. Slap derfor af og nyd de nye unge voksne. De er børn igen i morgen.
Mvh.
Anders Holm
