Cullinan Diamanten
Cullinan diamanten blev fundet af en afrikansk minearbejder i Premier-minen den 26. januar 1905 kl. 17.00.
Med sin vægt på 3106 karat var og er den stadig den største rådiamant der nogensinde er fundet. Den var 10 cm lang og 6 cm høj og blev som sagt døbt efter Sir Thomas Cullinan som var direktør for det selskab som drev minen.
Illustration øverst til højre: Den rå Cullinan diamant
Formen var ikke en oktoeder, men ”formløs” dråbelignende og begrænses af en stor kløvningsflade. Derfor antoges den fejlagtigt at være et fragtment af en endnu større sten.
Mange teorier har været fremme om denne ”større diamant” og flere leger sikkert med dagdrømmeri om den savnede del en dag bliver opdaget.
Illustration herunder: Kong Edward af England med scepteret, portræteret i 1902 kort før Cullinan diamanten blev monteret i toppen.
Diamanten købtes af Transvaals regering efter et forslag af premiereminister Louis Botha for 750.000 $. Da den skulle slibes var der ingen tvivl om hvem der skulle udføre dette ansvarfulde arbejde. Det var alment anerkendt, at Amsterdams diamantslibere overgik alle andre. Asscherverkstæderne i Amsterdam havde i 1903 slebet Excelsior diamanten, den hidtils største diamant på 925 karat, som De Beers havde overladt til brødrene Asscher, en bekræftelse på at de ansås for at være verdens dygtigste diamantslibere.
Transvaals regering gav rådiamanten til kong Edward VII af England i fødselsdagsgave, som tegn på dens loyalitet. Asscher brødrene blev 4 år efter, i 1907, udvalgt af kong Edward til at slibe Cullinan diamanten. Af sikkerhedsgrunde blev en pakke med angivelse af stenen sendt i en boks til London. Den var imidlertid tom.
Cullinan diamanten lå i en rekommanderet pakke frankeret med et 3-shillings frimærke. Den ankom velbeholden og brødrene Asscher blev tilkaldt i privat audiens hos kongen for, at diskutere det enorme ansvar de påtog sig ved at slibe stenen.
Kongen ville oprindelig beholde råstenen ukløvet, men brødrene overbeviste ham om, at den som blok ikke havde nogen skønhedsværdi og at den indeholdt urenheder, som kunne bortslibes, hvis den blev kløvet. Kongen lod sig let overbevise og stenen blev sendt til Amsterdam.
Endnu engang blev en tom pakke sendt med skib over Nordsøen, denne gang med stor eskorte fra Royal Navy, mens Abraham Asscher med diamanten i lommen rejste incognito til Nederlandene med tog og natfærge.
Næste side
Med sin vægt på 3106 karat var og er den stadig den største rådiamant der nogensinde er fundet. Den var 10 cm lang og 6 cm høj og blev som sagt døbt efter Sir Thomas Cullinan som var direktør for det selskab som drev minen.
Illustration øverst til højre: Den rå Cullinan diamant
Formen var ikke en oktoeder, men ”formløs” dråbelignende og begrænses af en stor kløvningsflade. Derfor antoges den fejlagtigt at være et fragtment af en endnu større sten.
Mange teorier har været fremme om denne ”større diamant” og flere leger sikkert med dagdrømmeri om den savnede del en dag bliver opdaget.
Illustration herunder: Kong Edward af England med scepteret, portræteret i 1902 kort før Cullinan diamanten blev monteret i toppen.
Diamanten købtes af Transvaals regering efter et forslag af premiereminister Louis Botha for 750.000 $. Da den skulle slibes var der ingen tvivl om hvem der skulle udføre dette ansvarfulde arbejde. Det var alment anerkendt, at Amsterdams diamantslibere overgik alle andre. Asscherverkstæderne i Amsterdam havde i 1903 slebet Excelsior diamanten, den hidtils største diamant på 925 karat, som De Beers havde overladt til brødrene Asscher, en bekræftelse på at de ansås for at være verdens dygtigste diamantslibere.
Transvaals regering gav rådiamanten til kong Edward VII af England i fødselsdagsgave, som tegn på dens loyalitet. Asscher brødrene blev 4 år efter, i 1907, udvalgt af kong Edward til at slibe Cullinan diamanten. Af sikkerhedsgrunde blev en pakke med angivelse af stenen sendt i en boks til London. Den var imidlertid tom.
Cullinan diamanten lå i en rekommanderet pakke frankeret med et 3-shillings frimærke. Den ankom velbeholden og brødrene Asscher blev tilkaldt i privat audiens hos kongen for, at diskutere det enorme ansvar de påtog sig ved at slibe stenen.
Kongen ville oprindelig beholde råstenen ukløvet, men brødrene overbeviste ham om, at den som blok ikke havde nogen skønhedsværdi og at den indeholdt urenheder, som kunne bortslibes, hvis den blev kløvet. Kongen lod sig let overbevise og stenen blev sendt til Amsterdam.
Endnu engang blev en tom pakke sendt med skib over Nordsøen, denne gang med stor eskorte fra Royal Navy, mens Abraham Asscher med diamanten i lommen rejste incognito til Nederlandene med tog og natfærge.
Næste side
