Den perfekte slibning: Brillant-slibningen

Den perfekte slibning: Brilliant-slibningen

1500-tallet
Stenskærerne perfektionerede yderligere facet-slibningen af ædelsten i 1500-tallet. Især berømte var stensliberen Giacomo Tagliacarne og renæssance stensliberen Giovanni delle Corniole.

Illustration på forrige side: Giacomo Tagliacarne (ovenfor) bidrog til skabelsen af rosen-slibet i begyndelsen af 1500-tallet sammen med Firenze-sliberen Giovanni delle Corniole (1470-1516)

I denne periode blev en ny type slibning introduceret, kendt som "Rose" eller "Rosette"



Set fra bunden, er rosenslibet tydeligt og facetternes placering gav i 1500-tallet smykkestene et lysspil som ikke var set før. Øreringene kan købes her.

Rosette slib var populært i over 100 år pga. den store brillans (lysspil) den frembragte i sammenligning med det tidligere Pendaloque slib inkl. dennes spildprocent.

En bagdel var dog, at stenen skulle være tyk for at hindre tab af lys og desuden producerede rosette slib ikke tilstrækkelig "ild". Men det var disse begrænsninger, der endeligt ledte til opfindelse af den uovertrufne brillant-slibning.