Slibningens Historie 1 - Brilliantslibning

Den lange vej mod den perfekte slibning:

1200-tallet og før
At slibe stene har været forbundet med tabu, men det skyldes nok mere praktiske grunde end overtro, da det er yderst vanskeligt at slibe sten. Derfor benyttedes krystallernes naturlige ortogonale (ottekantede) former som dekorative objekter, hvor der kun er rettet og poleret lidt. Det siges, at tabuet opstod i Indien og spredtes til Europa da diamanthandelen begyndte.

De glatte afrundede cabochon polerede sten, med deres naturlige irregulære former, blev fremstillet helt frem til slutningen af 1300-tallet. Kunsten at slibe, skære og facetere stene blev først mere almindeligt fra 1350.

1300-tallet
Det var i Nürnberg, i året 1375, at det første diamantsliber-laug blev dannet (diamantaire). I anden halvdel af 1300-tallet (ca. 1350-1390) var "spids-slibning" et stort fremskridt. Denne slibning fulgte den naturlige form på en ortogonalt formet diamant og eliminerede urenheder mv. i processen.



Illustration herover: Sort spinel, eksempel på table cut (tavle-slib), hvor den øverste halvdel af stenen er bortskåret for at skabe en flade.