Myten om hekse
En populær opfattelse har været, at der er blevet brændt millioner af mennesker som hekse og at det skete i middelalderen. Hekseforskeren Gustav Henningsen stiller spørgsmål ved om man overhovedet har troet på hekse. Der tales i arkiverne mest om troldfolk og trolddom og de kendteste sager stammer fra 10 trolddomsanklagede hekse ved Viborg landsting mellem 1612 og 1637. Landstinget dækkede Jylland fra Skagen til Kongeåen. Kun 10% af øvrige anklagede kan karakteriseres som "kloge folk" og det hele foregik længe efter middelalderen.
Det er også en myte, at heksene blev underkastet tortur og gejstlige forhør. Den franske og italienske inkvisition var faktisk en omvandrende ret, som i middelalder og frem forhindrede, at lokale mishandlinger af medborgere og naboer fandt sted som følge af kættersk overtro i ophidset stemning.
I Danmark fandtes en bestemmelse fra 1547 som fastsatte, at man ikke måtte underkaste nogen "pinligt forhør" før de var dømt, og at "udædiske" menneskers vidneudsagn ikke måtte bruges.
I 1617 udstedte Christian den Fjerde en forordning ”Om Troldfolchk oc deris Medvidere” som skelnede mellem ”rigtige troldfolk” og ”galne og indbildede”. ”Rigtige troldfolk” havde afsvoret deres kristendom og givet sig til Fanden, hvorimod de, der brugte de "galne" og "indbildede" kunster var kloge folk, der signede og manede.
Bestemmelserne har givet været med til at nedtone brændinger af troldfolk i Danmark, så at man undgik de voldsomme kæde-processer som fandt sted i Sverige og Tyskland.
Illustration øverst til højre: Heksescene, af David Tenier (1610-1690), Berlin, Deutsches Historisches Museum.
Det er også en myte, at heksene blev underkastet tortur og gejstlige forhør. Den franske og italienske inkvisition var faktisk en omvandrende ret, som i middelalder og frem forhindrede, at lokale mishandlinger af medborgere og naboer fandt sted som følge af kættersk overtro i ophidset stemning.
I Danmark fandtes en bestemmelse fra 1547 som fastsatte, at man ikke måtte underkaste nogen "pinligt forhør" før de var dømt, og at "udædiske" menneskers vidneudsagn ikke måtte bruges.
I 1617 udstedte Christian den Fjerde en forordning ”Om Troldfolchk oc deris Medvidere” som skelnede mellem ”rigtige troldfolk” og ”galne og indbildede”. ”Rigtige troldfolk” havde afsvoret deres kristendom og givet sig til Fanden, hvorimod de, der brugte de "galne" og "indbildede" kunster var kloge folk, der signede og manede.
Bestemmelserne har givet været med til at nedtone brændinger af troldfolk i Danmark, så at man undgik de voldsomme kæde-processer som fandt sted i Sverige og Tyskland.
Illustration øverst til højre: Heksescene, af David Tenier (1610-1690), Berlin, Deutsches Historisches Museum.