Påskeæg og Hekse

Ægget er symbolet på nyt liv, ligesom når det revner og en kylling kommer til verden. Associationen til Jesu genopstandelse er ikke fjern.

I hedensk tid helliggjorde præsteskabet det først lagte æg omkring fejringen af forårsjævndøgn og fra middelalderen, ca. 1100-tallet, berettes om tyske præster der velsignede de æg som menigheden bragte med i kirke. Da sakramenterne blev afskaffet med reformationen i 1500-tallet, ophørte denne skik.

Efter reformationen blev mange ritualer og ceremonier tømt for tidligere symbolik og påskeægtraditionen blev efterhånden mere profan. Vi har i Danmark kendt til påskelege på landet i mere end 200 år.

Museumsinspektør Lene Floris, fortæller om karle og piger på landets gårde, som fik et antal æg til at lege med, forære væk eller spise. På Sjælland trillede man æg ned af bakker. At trille æg er en tradition som stammer fra 1500-tallet, hvor den er beskrevet i flere lande.

Det var i datiden ikke altid lige let, sådan at kunne forstå æggets betydning i forbindelse med påsken. Blandt andet symboliserede ægget genopstandelsen.

Den ofte uforståelige symbolik, gav fantasien frit spil i bondesamfundet og ægget blev da også kædet sammen med hemmelige kræfter. Man troede for eksempel, at heksene var særligt aktive aftenen før Skærtorsdag. De mødtes nemlig for at drage til Bloksbjerg i Harzen eller til Troms Kirke i Norge.

Skærtorsdag var de hjemme igen, og gik man til skærtorsdagsgudstjeneste med et hønnikeæg i lommen, kunne man se, hvem af landsbyens kvinder, der var hekse. De ville sidde med for eksempel gryder eller have bånd i håret. Men man måtte dog ikke selv tage ægget med. Det virkede kun, hvis man var uvidende om, at det lå i lommen.

Den æglæggende påskehare er et nyt dyr i den danske fauna. Den er sandsynligvis kommet til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Men først i de seneste årtier er tanken blevet rigtig udbredt.

Illustration på forrige side: Hans Baldung Grien; Heksesabbath, træsnit 1510.
Læs også om påskens traditioner